BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med autisme, og har du lyst til at bruge din pædagogiske faglighed i arbejdet med en skøn dreng? Så er dette noget for dig!
Om opgaven
I Roskilde bor en lille familie med deres 12-årige dreng. Drengen kan godt lide at spille på IPad og se tv. Han er derudover også glad for bold- og brætspil.
Drengen er diagnosticeret med autisme. Han har brug for din støtte og guidning, forudsigelighed og faste rammer. Hans verbale sprog er begrænset, og han har vanskeligheder ved at forstå og selv kommunikere.
Det er vigtigt at møde drengen hvor han er, da han ofte er inde i sin egen verden, og har svært ved skift. Han kan blive frustreret og råbe, når han føler sig presset, Din opgave vil b.la. være at motivere drengen til at lave udendørsaktiviteter, tage i svømmehallen, og aflaste og give forældrene tid til at have et frirum til andre gøremål.
Om dig
Du er uddannet pædagog og har kendskab til autisme. Du er stabil og tålmodig, og du formår at skabe et trygt rum for drengen.
Arbejdstid
Stillingen er på 3 timer om ugen i gennemsnit.
Arbejdstiden er placeret 6 timer hver anden weekend.
Timernes præcise placering aftales i samarbejde mellem dig og familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (0-6 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058697