BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole har brug for en studentermedhjælper til administrativ support, mødeunderstøttelse og kommunikation på det internationale og nordiske område.
Om stillingen
Som studentermedhjælper skal du understøtte læreruddannelsens internationale koordinatorer. Arbejdsopgaverne er skiftende og vil primært være af administrativ karakter.
Stillingen omfatter blandt andet understøttelse af driften knyttet til internationalisering i læreruddannelsen, fx:
- Udarbejdelse og arkivering af relevante dokumenter i forbindelse med studieophold og praktik i udlandet og med internationale studerende på læreruddannelsen
- Håndtering af information om udvekslingsophold på den digitale platform MoveOn
- Understøttelse af driften af et tværnordisk projekt om nabosprogsdidaktik
- Deltagelse i workshops og informationsmøder med studerende.
Stillingen rummer også opgaver inden for kommunikation, fx:
- Vedligeholdelse og løbende opdatering dels på online platform med information om vores partnerinstitutioner dels intranet og webside
- Understøttelse af kommunikation og information til netværk, partnere og studerende internt og eksternt.
Derudover vil du som studentermedhjælper skulle understøtte mødeaktiviteter, herunder møder med gæster fra udlandet og internationale projekter, fx:
- Mødeforberedelse
- Referat
- Journalisering.
Om dig
Vi har en forventning om, at:
- du er studieaktiv på en videregående uddannelse
- du kan arbejde struktureret og selvstændigt
- du har mod på at arbejde med IT-platforme og Office-pakken
- du er dygtig til at formulere dig både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk. Kendskab til flere sprog er en fordel.
Om os
Ved Institut for Læreruddannelse har vi ca. 3.500 studerende og godt 250 ansatte. Stillingen som studentermedhjælper er organisatorisk placeret på den del af læreruddannelsen, der vedrører det internationale område og international praktik.
Du får arbejdsplads både på Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V og Nyelandsvej 27-29, 2000 Frederiksberg, men dit primære arbejdssted vil være Campus Carlsberg.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start den 1. august 2023 eller snarest derefter. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie.
Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Skatteministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.
Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.
Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V.
Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor og international koordinator Sabine Lam på tlf.: +45 41897558.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 16-06-2023.
Vi forventer at afholde samtaler den 23. juni 2023.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Professionshøjskole, Humletorvet 3, 1799 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://kp-intern.career.emply.com/ad/studentermedhjaelper-til-laereruddannelsen-pa-det-internationale-og-nordiske-omrade/gmxo6i/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843333