BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til et spændende studiearbejde i en byret med samfundsvigtige opgaver og gode kolleger? Så kan du være en af de nye studentermedhjælpere, vi har brug for!
Vi søger flere dygtige jurastuderende, der i første række efter oplæring skal hjælpe med at afvikle notarforretninger. Som notar hjælper du virksomheder og borgere med påtegninger af en lang række forskellige dokumenter, herunder fremtidsfuldmagter og underskrift af testamenter.
Er der behov i rettens andre afdelinger og tid til overs, kan der også være mulighed for at udføre andre arbejdsopgaver som f.eks. håndtering af anmodninger om aktindsigt. Du vil få en del kontakt til rettens brugere, og vi forventer, at du varetager opgaverne med stor ansvarlighed og selvstændighed.
Retten i Roskilde beskæftiger for tiden 65 engagerede medarbejdere fordelt på dommere, jurister, kontormedarbejdere og elever. Du vil blive en del af en arbejdsplads, som gerne vil de gode relationer med hinanden, hvor fagligheden er stor, og hvor der er plads til et godt grin mellem alt det alvorlige.
Vores krav til dig
Vi forventer, at du:
- har afsluttet 1. år på studiet og har minimum 1 år tilbage af studier
- er en dygtig og målrettet jurastuderende
- er god til at formulere dig såvel skriftligt som mundtligt
- har et godt humør og gode samarbejdsevner
- er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil
Vi tilbyder en ugentlig arbejdstid på mellem 7,5 og 15 timer. I ferieperioder vil der være mulighed for at arbejde flere timer, og i eksamensperioder vil der være mulighed for at aftale færre timer.
Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere i staten.
Du aflønnes med det faktiske antal arbejdstimer. Timelønnen udgør for tiden 140,74 kr.
Tiltrædelse er snarest muligt.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at ringe til administrationschef Barbara Hoffmann Christiansen på telefon 99 68 76 02.
Du kan læse mere om Retten i Roskilde på rettens hjemmeside: www.domstol.dk/roskilde/.
Lyder det som et match?
Så send din ansøgning til os senest mandag den 22. juli 2024, kl. 12.
Du skal sende din ansøgning, et karakterblad over resultater ved beståede eksaminer på din uddannelse samt cv online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Retten i Roskilde, Ved Ringen , 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6073783