Studielektor i organisationspsykologi søges til Roskilde Universitet's Institut for Mennesker og Teknologi

dato

Roskilde Universitet uddanner studerende til at løse virkelighedens problemer. Vi udfordrer de akademiske traditioner og eksperimenterer med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. Vil du være med?

Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, søger en studielektor i Organisationspsykologi fra 1. september eller snarest muligt derefter. Ansættelse som studielektor er en varig stilling.

Institut for Mennesker og Teknologi arbejder med at udvikle bæredygtige løsninger, benytte eksperimenterende tilgange og understøtte menneskers aktive engagement. Instituttet omfatter human-, samfunds-, sundheds- og it-videnskabelige samt planlægnings-, interventions- og designorienterede fagområder.

Læs mere om instituttet på dette link.

Du vil primært skulle varetage opgaver relateret til studieledelse og undervisning på Master i Organisationspsykologi (MPO). Uddannelsen er et forskningsbaseret efter- videreuddannelsestilbud, som kan fejre sit 30-års jubilæum netop i år. Uddannelsen har fokus at træne deltagere i at bruge arbejds- og organisationspsykologi i praksis med udgangspunkt i deltagerens egen professionelle hverdag. Uddannelsen forbinder en psykodynamisk tilgang til organisation og ledelse med Roskilde Universitets problemorienterede projektlæring.

Læs mere om uddannelsen på dette link.

Ansvar og opgaver
En studielektor anvendes til undervisning i redskabs-, praksisbetonede aktiviteter eller grundlæggende uddannelser, hvor det faglige indhold ikke beror på ny forskning. Stillingen retter sig mod varetagelse af opgaver og funktioner, som ledelse, undervisning og vejledning på tværs af uddannelsens samlede program. Du forventes selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre uddannelsesforløb og medvirke til udvikling af uddannelsen. Yderligere opgaver afhænger af om du ansættes som studieadjunkt eller studielektor.

Studielektor
Som studielektor vil du ud over undervisning skulle varetage følgende opgaver:

  • Ex. Projektvejledning på bacheloruddannelser
  • Administrative opgaver i relation til planlægning og koordinering af uddannelsen
  • Ex. Supervision og vejledning af studieadjunkter

Der er til ansættelsen som studielektor derudover tilknyttet nogle faglige udviklingsopgaver til stillingen. Udviklingsopgaverne aftales konkret mellem leder og dig ved ansættelse, men kan blandt andet være:
  • Udvikling af nye metoder og eller pædagogisk udvikling af undervisningsaktiviteter
  • Opbygning af faglige netværk

Da udviklingsopgaverne aftales konkret med dig ved ansættelse, skal du ved din ansøgning uploade en plan for udviklingsopgaver, som kan understøtte din faglige pædagogiske og didaktiske opdatering. Udviklingsopgaver aftales herefter løbende med institutledelsen.

Kvalifikationer
Du skal have en kandidatgrad eller tilsvarende inden for Organisationspsykologi. Ved ansættelse som studielektor er det en forudsætning, at du kan dokumentere, at du har gennemført et universitetspædagogikum eller tilsvarende. Derudover er det en forudsætning, at du har erfaring med:
  • Undervisning og kursustilrettelæggelse på uddannelser på masterniveau
  • Ledelse og koordinering af undervisning og tilrettelæggelse indenfor det organisationspsykologiske område
  • Tilrettelæggelse og facilitering af gruppedynamiske processer med afsæt i en psykodynamisk tilgang
  • Praktisk erfaring med coaching og vejledning i ledelses- og organisationssammenhænge

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med følgende:
  • Praktisk erfaring med at udvikle ledelse og organisation med afsæt i psykodynamisk tænkning
  • Opbygning af fagligt netværk til understøttelse af uddannelsens faglige grundlag

Endelig lægger vi vægt på, at du er initiativrig og har gode samarbejdsevner. Vi forventer, at du deltager i instituttets daglige aktiviteter og har lyst til at deltage i samarbejder både inden for dit fagområde og på tværs af fag.

Bedømmelse
I bedømmelsen til stillingen vil der blive lagt vægt på:
  • Dokumenteret erfaring med, ledelse, undervisning, vejledning og udvikling af ny undervisning
  • Dokumenteret gennemførsel af universitetspædagogikum eller tilsvarende

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt Prodekan Camilla Schmidt, på cschmidt@ruc.dk.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske som studielektor. Ansættelsen sker i henhold til AC-overenskomsten og stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteterne. Der er tale om en ansættelse på 37 timer pr. uge, med reference til Prodekan Camilla Schmidt.

Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten og Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.

Udvælgelse til faglig bedømmelse
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger formanden for ansættelsesudvalget – efter rådgivning fra ansættelsesudvalgets medlemmer inklusiv formanden for bedømmelsesudvalget – et antal ansøgere til faglig bedømmelse. Hver enkelt ansøger meddeles herefter, om vedkommende er blandt de ansøgere, som er sendt videære til faglig bedømmelse. De udvalgte kandidater vil blive informeret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og hver ansøger vil blive givet mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger til bedømmelsesudvalgets sammensætning og – senere – sin bedømmelse.

Ansøgere, der ikke er sendt videre til faglig bedømmelse, kan ikke forvente at høre mere, før der er truffet beslutning om ansættelse, med mindre der på et senere tidspunkt i rekrutteringsprocessen udvælges yderligere til faglig bedømmelse.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal være på dansk og indeholde:
1. Motiveret ansøgning (angiv om du søger stillingen som studieadjunkt eller studielektor)
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
4. Undervisningsportfolio (læs mere om undervisningsportfolio på Roskilde Universitet her)
5. En redegørelse for dine erfaringer med udvikling, undervisning og formidling. Erfaringer skal så vidt muligt dokumenteres.
6. Plan for udviklingsopgaver, som kan understøtte din faglige pædagogiske og didaktiske opdatering
7. Dokumentation for yderligere relevant erfaring inden for undervisning og eventuelt forskning.

Ansøgningsfristen er 05-06-2026.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.900 studerende, 900 ansatte og 888 mio. kr. i årlig omsætning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5288d85a-0d60-46a9-a927-0309f8929c17

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet