Studielektor i socialt Entreprenørskab og social bæredygtighed på Roskilde Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Roskilde Universitet uddanner studerende til at løse virkelighedens problemer. Vi udfordrer de akademiske traditioner og eksperimenterer med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. Vil du være med?

Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, søger en studielektor i socialt entreprenørskab og social bæredygtighed fra15.02.2024 eller snarest muligt derefter. Ansættelse som studielektor er en varig stilling.

Institut for Mennesker og Teknologi er orienteret mod at udvikle bæredygtige løsninger, benytte eksperimenterende tilgange og understøtte menneskers aktive engagement. Instituttet omfatter human-, samfunds-, sundheds- og it-videnskabelige samt planlægnings-, interventions- og designorienterede fagområder.

Forskningsgruppen Organisering, Etik & Social Bæredygtighed (OrgESS) er en tværfaglig, samfundsvidenskabelig forskningsgruppe, der kombinerer sociologiske, antropologiske, organisationsteoretiske, filosofiske og psykologiske forskningsperspektiver. Forskningsgruppen beskæftiger sig med menneskers mangfoldige måder at forholde sig til de transformationer, som de til stadighed er involveret i som følge af direkte interventioner og samfundsmæssige eller organisatoriske forandringer.

Læs mere her

Ansvar og opgaver
En studielektor anvendes til undervisning i redskabs-, praksisbetonede aktiviteter eller grundlæggende uddannelser, hvor det faglige indhold ikke kun beror på ny forskning. Du vil således for eksempel skulle varetage undervisning i kurser, seminarer og workshops på kandidatuddannelsen i Social Entrepreneurship and Management og på bacheloruddannelser.

Studielektor
Som studielektor vil du ud over undervisning skulle varetage følgende opgaver:

  • Projektvejledning på bacheloruddannelser
  • Projekt- og specialevejledning på kandidatuddannelser
  • Selvstændig undervisningsplanlægning og -tilrettelæggelse
  • Administrative opgaver i relation til planlægning og koordinering af uddannelse

Der er til ansættelsen som studieadjunkt og/eller studielektor derudover tilknyttet nogle faglige udviklingsopgaver til stillingen. Udviklingsopgaverne aftales konkret mellem leder og dig ved ansættelse, men kan blandt andet være:
  • Understøttelse af digitalisering
  • Udvikling af nye metoder og eller pædagogisk udvikling af undervisningsaktiviteter

Da udviklingsopgaverne aftales konkret med dig ved ansættelse, skal du ved din ansøgning uploade en plan for udviklingsopgaver, som kan understøtte din faglige pædagogiske og didaktiske opdatering. Udviklingsopgaver aftales herefter løbende med institutledelsen.

Kvalifikationer
Du skal have en kandidatgrad eller tilsvarende inden for samfundsvidenskab eller humaniora Ved ansættelse som studielektor er det en forudsætning, at du kan dokumentere, at du har gennemført et universitetspædagogikum eller tilsvarende. Derudover er det en forudsætning, at du har erfaring med:
  • Undervisning og vejledning i socialt entreprenørskab på kandidatniveau
  • Undervisningstilrettelæggelse og -planlægning
  • Uddannelsesudvikling og pædagogisk udvikling af kandidatuddannelser
  • Derudover er det en fordel, hvis du har:
  • Kendskab til praksis og teori inden for socialt entreprenørskab og social bæredygtighed
  • Kendskab og erfaring med entreprenørskabs- og innovationsdidaktik

Endelig lægger vi vægt på, at du er initiativrig og har gode samarbejdsevner. Vi forventer, at du deltager i instituttets daglige aktiviteter og har lyst til at deltage i samarbejder både inden for dit fagområde og på tværs af fag.

Bedømmelse
I bedømmelsen til stillingen vil der blive lagt vægt på:
  • Dokumenteret erfaring med undervisning, projektvejledning og udvikling af ny undervisning
  • Eventuel dokumenteret gennemførsel af universitetspædagogikum eller tilsvarende

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt Luise Li Langergaard på luiseli@ruc.dk

Ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske som studieadjunkt eller studielektor afhængig af kvalifikationer. Ansættelsen sker i henhold til AC-overenskomsten og stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteterne. Der er tale om en ansættelse på fuldtid, med reference til Bjarke Oxlund, Dekan.

Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten og Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.

Udvælgelse til faglig bedømmelse
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger formanden for ansættelsesudvalget – efter rådgivning fra ansættelsesudvalgets medlemmer inklusiv formanden for bedømmelsesudvalget – et antal ansøgere til faglig bedømmelse. Hver enkelt ansøger meddeles herefter, om vedkommende er blandt de ansøgere, som er sendt videære til faglig bedømmelse. De udvalgte kandidater vil blive informeret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og hver ansøger vil blive givet mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger til bedømmelsesudvalgets sammensætning og – senere – sin bedømmelse.

Ansøgere, der ikke er sendt videre til faglig bedømmelse, kan ikke forvente at høre mere, før der er truffet beslutning om ansættelse, med mindre der på et senere tidspunkt i rekrutteringsprocessen udvælges yderligere til faglig bedømmelse.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal være på dansk og indeholde:

1. Motiveret ansøgning (angiv gerne om du søger stillingen som studieadjunkt eller studielektor)

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

4. Undervisningsportfolio (læs mere om undervisningsportfolio på Roskilde Universitet her)

5. En redegørelse for dine erfaringer med udvikling, undervisning og formidling. Erfaringer skal så vidt muligt dokumenteres.

6. Plan for udviklingsopgaver, som kan understøtte din faglige pædagogiske og didaktiske opdatering

7. Dokumentation for yderligere relevant erfaring inden for undervisning og eventuelt forskning.

Ansøgningsfristen er 22. december 2023.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.500 studerende, 900 ansatte og 800 mio. kr. i årlig omsætning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955362

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet