Sundhedsadministrativ koordinator søges til billeddiagnostisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde

dato

Sundhedsadministrativ koordinator/Lægesekretær til

Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Vi har brug for en ny kollega pr. 1. februar 2025 eller gerne før. Stillingen er på 37 timer, med daglig arbejdstid fra kl. 08:00 – 15:30, fredag fra kl. 08:00 – 15:00.

Billeddiagnostisk Afdeling, varetager den radiologiske betjening af indlagte og ambulante patienter, patienter fra primærsektor, drop-in og patienter henvist via det frie sygehusvalg.

Billeddiagnostisk afdeling har siden januar 2022 været fælles i Region Sjælland med 7 enheder beliggende rundt i regionen. Vi får nyt fælles bookingsystem inden for 1-2 år. Du vil blive ansat i Roskilde, med tæt samarbejde med de øvrige enheder i regionen.

Lokalt har vi 4 MR scannere, 3 CT scannere, 3 UL rum, 3 konventionelle rum, 1 gennemlysningsrum samt et interventionsrum.

Du bliver en del af et team på ca. 7 sekretærer fordelt på 2 kontorer. Vi vægter fællesskab og et godt arbejdsmiljø højt.

Afdelingen ligger under 30 minutter med offentlig transport fra København og 75 minutter fra Odense banegård. Selve røntgenafdelingen ligger 200m. / 2 minutters gang fra Roskilde station.

Sygehuset ligger 1,3 kilometer fra nærmeste motorvejsfrakørsel.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Bookning af henvisninger inden for primært MR
  • Modtagelse og registrering af patienter.
  • Telefonbetjening af patienter og læger, både internt og eksternt.
  • Daglig kommunikation med radiografer og radiologer.
  • Opfølgning på blodprøvesvar inden undersøgelse.

Så hvis du:

  • Har relevant uddannelse.
  • Er selvstændig, positiv, engageret og motiveret
  • Er fleksibel, imødekommende og serviceminded
  • Er ansvarsbevidst og behandler alle med respekt
  • Har gode kommunikationsevner og godt humør
  • Er god til organisering og strukturering, og kan bevare overblikket når der er travlt
  • Har sans for IT

Så send os din ansøgning senest den 12. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Ledende Overradiograf

Nikolaj Wichmann

Tlf.: 22 27 13 80

Mail: nwic@regionsjaelland.dk

Overradiograf

Maria Simonsen

Tlf: 93 56 79 93

Mail: marsi@regionsjaelland.dk

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158246

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet