BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har en ledig aftenvagtsstilling og vil gerne byde dig velkommen i vores sygeplejersketeam.
Opgaverne som hjemmesygeplejerske er alsidige. Sundhedsvæsnet er i en rivende udvikling, hvilket betyder at flere borgere med ustabile og komplekse sygdomsforløb bliver plejet og behandlet i eget hjem. Denne udvikling kalder i stigende grad på sygeplejersken som tovholder i de komplekse forløb. Som hjemmesygeplejerske møder du borgere i alle faser i livet med forskellige sygeplejefaglige udfordringer. Vi har derfor brug for en sygeplejerske, som har lyst til de løbende udfordringer vores sundhedsvæsen byder på.
Som sygeplejerske i Distrikt 2 dækker man hele den sydlige del af Roskilde Kommune. Om aftenen er vi to på vagt og deles om opgaverne i distriktet, som omhandler både somatisk og psykiatrisk sygepleje. Vi triagerer sammen med hjemmeplejen én gang i vagten, ligesom vi også arbejder rehabiliterende. Vi bor på samme adresse som det meste af hjemmeplejen i Distrikt 2. Det giver os god mulighed for at være i tæt dialog med kollegaerne der. Vi vægter samarbejdet højt, og ser på gruppen af medarbejdere som et hold, der skal arbejde sammen og supplere hinanden, og naturligvis også være gode til at arbejde selvstændigt.
Vores dokumentationssystem er KMD Nexus.
Vi kan tilbyde:
- Fantastiske kolleger – synes vi selv
- Et spændende og afvekslende job, hvor fagligheden er i fokus
- Et godt og struktureret introduktionsprogram tilpasset dig
- Buddyordning for alle nyansatte
- Medarbejdere og ledelse som vægter fleksibilitet, synlighed og det gode arbejdsmiljø højt,
- At være en del af kulturarbejdet i sygeplejegruppen, som vi er i gang med
- Faglig udvikling
- Fleksibilitet i arbejdet
- Fast aftenvagt
Vi søger sygeplejerske der:
- Har erfaring med eller ønsker at udvikle kompetencer inden for primær sektor
- Kan prioritere og planlægge sine arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt
- Har gode samarbejdsevner, og kan samarbejde med forskellige faggrupper og borgere/pårørende
- Tror på og arbejder ud fra værdier, som tillid, respekt og åbenhed
- Er en erfaren kliniker, der kan håndtere flere opgaver på en gang og prioritere i dem
Praktiske oplysninger:
Ansættelserne vil være på 28 timer ugentligt, weekendvagt hver 2. uge i lige uger.
Du skal have kørekort og der vil blive indhentet straffe- og børneattest inden ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingerne ønskes besat snarest eller efter aftale.
Ansøgningsfristen: 29.10.2023
Der vil blive holdt ansættelsessamtaler løbende.
Hvis der ønskes yderligere information om stillingen kan afdelingsleder Brian Løndal kontaktes på brianml@roskilde.dk eller 3084 1439.
Du kan også læse mere om Roskilde Kommune på http://www.roskilde.dk
Ansøgningsfrist:
29.10.2023
Arbejdstid:
28 timer
Arbejdssted:
Sygeplejegruppen Distrikt 2
Astersvej 9
Arbejdsstedets hjemmeside: http://hjemmeplejen.roskilde.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f8ad8864)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Sygeplejegruppen Distrikt 2, Astersvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927360