Sygeplejerske til Akutteamet i Roskilde Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i en hverdag med akutte opgaver og tværfagligt samarbejde? Interesserer du dig for sygepleje og behandling af borgere med akutte problemstillinger?
Så vil Akutteamet være helt ideelt for dig!

Akutteamet søger en engageret og motiveret sygeplejerske til ansættelse snarest muligt.
Vi søger en sygeplejerske til dagvagt og aftenvagter med weekend hver 4 weekend. Du ansættes på 32-37 timer.

Akutteamet i Roskilde Kommune løser akutte og specialiserede sygeplejeopgaver i borgerens hjem og på kommunale institutioner i hele kommunen. Akutfunktionen medvirker til, at borgeren oplever en sammenhængende indsats, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og unødvendige genindlæggelser for især ældre borgere. Vi har derfor et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i kommunen, og står ofte for at oplære i specialiserede sundhedslovsindsatser ift. de specifikke borgerforløb.

Teamets arbejdsopgaver
Vi løser specialiserede sygeplejeopgaver. Sygeplejerskerne i Akutteamet får henvendelser fra almen praksis, hospital, og fra kommunernes hjemmepleje, plejecentre, midlertidige pladser og bosteder.
I Roskilde Kommune varetager Akutteamet IV behandling til borgere i eget hjem. Dette er i samarbejde med eHospitalet
Akutteamet arbejder efter Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for akutfunktionen. Læs Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for akutfunktionen her: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2023/kvalitetsstandarder-for-kommunale-akutfunktioner 

Vi tilbyder dig
Store muligheder for at arbejde med faglige udfordringer, udvikling og kvalitet i sygeplejen.
At blive en del af et fagligt og engageret team, som arbejder selvstændigt, og bevidst har fokus på det gode arbejdsmiljø og trivsel. En arbejdsfunktion, hvor opgaverne vil være meget forskelligartede og ikke to dage er ens. Mulighed for at arbejde med opbygning af samarbejdsrelationer, kommunikation og indgå i læringsprocesser. Selvstændig planlægning af arbejdsopgaver.

Vi ønsker os, at du

  • har minimum 3 års erfaring som sygeplejerske, gerne fra både primær og sekundær sektor
  • har hospitalserfaring fra f.eks. en akutklinik/modtagelse, medicinsk/kirurgisk afsnit eller intensivafdeling. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også har kendskab til sygepleje i kommunalt regi.
  • personligt trives i en hverdag med akutte opgaver og mange forskellige samarbejdspartnere.
  • er fagligt ambitiøs og kan lide at arbejde selvstændigt
  • er god til at indgå i tillidsvækkende relationer med både borgere og samarbejdspartnere
  • kan beherske sub-akut instrumentel sygepleje og observation på højt niveau
  • kan medvirke til at bibeholde en kultur, hvor der arbejdes innovativt og med fokus på kerneopgaven

Ansøgningsfristen er den 21. juli 2024, kl. 12.
Indkaldelse til samtale vil blive sendt ud den 23. juli 2024.  
Ansættelsessamtaler afholdes den 25. juli 2024.
Forventet ansættelse: snarest muligt, eller den 1. september 2024

Ønsker du at høre nærmere, er du velkommen til at ringe til Distriktsleder Bettina Olsen 2941 6695 eller til Teamkoordinator Ulrik Hagedorn på 2962 7854
Du er også meget velkommen til at kigge forbi og se vores lokaler og omgivelser.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c9882105)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Sygeplejegruppen Distrikt 2, Astersvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082102

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet