BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Sjælland, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde er der en stilling som sygeplejerske ledig pr. 1. februar 2024 eller efter nærmere aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Stillingen er i klinikkens børneteam som varetager psykiatrisk udredning og behandling af 0-10 årige børn. Du vil som sygeplejerske indgå i udredningen ved at forestå anamneseoptagelse med forældre og observationer af børn i klinikken, institutioner og familiers hjem. Du vil ligeledes kunne indgå i samtaler om medicinsk behandling samt edukation om psykiatriske vanskeligheder samt samarbejdsmøder med kommuner og institutioner alt efter erfaring – enten alene eller sammen med andre behandlere.
Kompetencer
- Autorisation som sygeplejerske
- Gerne børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring
- Gerne relevant videreuddannelse, eks. specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
- Fagligt engagement, personlig robusthed og imødekommenhed samt evne til at samarbejde
- Evne for og erfaring i at arbejde selvstændigt samt i team
- Erfaring i vejledning og rådgivning
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde
Klinikken varetager undersøgelse, udredning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser og har et patientgrundlag på ca. 69.000. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet.
Der arbejdes på baggrund af en dynamisk referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor såvel det samlede psykologiske, som det psykiatriske felt.
Fælles for klinikken er fokus på mentalisering og rammer og strukturer, som fordrer en mentaliserende kultur samt en opdateret og nuanceret faglighed.
Nærmere oplysninger findes her
Arbejdsopgaver
Opgaverne er centreret omkring den direkte patientkontakt og kontakt med pårørende og netværket. Dvs. opfølgning på medicinsk behandling, psykoedukation til individuelle såvel som grupper, samt udredningsarbejde (eks. miljøobservationer).
Vi tilbyder dig
- Grundig introduktion, med mulighed for oplæring i et enkelt fagområde ad gangen ved behov
- En spændende og dynamisk arbejdsplads blandt gode, erfarne kolleger, hvor refleksion og faglig
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ledende specialpsykolog Stefan Lock Jensen på 93 57 63 91 eller chefsygeplejerske Poul Erik Ravnsmed, 29 27 12 66.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist: 16. januar 2024
”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966037