Sygeplejerske til demenscenter med fokus på høj faglig kvalitet og videreuddannelse

dato

Da vi ikke har fundet den rigtige sygeplejerske, leder vi derfor fortsat efter en kollega med fokus på sundhedsfaglig kvalitet samt mulighed for videreuddannelse - har du lyst til at gå forrest, så er her et fantastisk job!

Beboere og pårørende på Demenscenter Kristiansminde fortjener det bedste, derfor søger vi nu 1 sygeplejerske til dagvagt. Vi søger en sygeplejerske, der kan lede den samlede pleje og sygepleje, undervise kolleger, udvikle sygeplejen og ikke mindst levere sygepleje på et højt fagligt niveau.

Demenscenter Kristiansminde rummer et dagcenter samt 100 boliger fordelt i 5 huse. Sygepleje på Demenscenter Kristiansminde leveres i samarbejde med øvrige tværfaglige kolleger. I hvert hus er der ansat et team, som alle er med til at sikre et trygt og værdigt liv for vores beboere. Dine primære kollegaer vil derfor være social- og sundhedsassistenter samt –hjælpere, men også husets øvrige sygeplejersker.

Der er i samarbejde med afdelingsleder mulighed for delegation af opgaver til kolleger. Arbejdet spænder over basale til mere komplekse og akutte sygeplejefaglige problemstillinger, indflytningssamtaler, pårørende samtaler, samtaler om livets afslutning, ”stuegang” med plejehjemslægerne osv. Du får ansvar for i samarbejde med kolleger og afdelingsleder at sikre, at den sundhedsfaglige dokumentation er aktuel, fyldestgørende, sammenhængende og evalueret.

Der er sjældent to dage, der er ens. Du kommer til at udfolde dine pædagogiske sider. Demens er en sygdom, der rammer hjernen, og beboerne passer derfor ikke altid ned i en kasse. Derfor er det nødvendigt, at du kan tænke ud af boksen. For at rumme kompleksiteten med den demente beboer, har du brug for en holistisk tilgang i mødet med beboeren.

Fokus på demenspleje med høj faglig kvalitet
På Demenscenter Kristiansminde har vi en vision om at have de dygtigste medarbejdere inden for demens. Vi påbegyndte derfor i starten af 2024 rejsen mod en Marte-Meo certificering. Vores arbejde med Marte Meo metoden er både spændende og giver mening. Vi brænder for metoden og dens mange muligheder. Med mange års erfaring er vi førende på området. Mange af dine kommende kollegaer har været med i længere tid og har erfaring, som de gerne deler ud af – så erfarne kollegaer byder dig velkommen og står klar til at introducere dig til vores spændende speciale.

Som sygeplejerske på Demenscenter Kristiansminde får du gode muligheder for at udvikle dine kompetencer på flere niveauer. Det kan eksempelvis være gennem dagligdags situationer i arbejdet med borgere med demens, ved at tage en vejlederuddannelse eller gennem specialiserede uddannelser som Marte Meo terapeut.


Du vil blive en del af et fællesskab af sygeplejersker, hvor både det sociale og den faglige sparring vægtes højt. Derudover vil du som sygeplejerske på Kristiansminde få et tæt samarbejde med vores plejehjemslæger, som ikke kun varetager lægebesøg, men også tilbyder undervisning til social- og sundhedsassister samt sygeplejersker.

Interesseret i attraktive arbejdsvilkår og kollegialt sammenhold?
Vi søger lige nu sygeplejerske til dagvagt på 32-35 timer uden weekendarbejde. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår tager afsæt i gældende overenskomst og efter forhandling.
Ved ansættelse indhentes der straffeattest.

Du er velkommen til at kontakte souschef Naja Nilsson på telefon 3084 1339 for at høre mere om stillingen.

Vi skal modtage din ansøgning senest den 19. februar 2026. Der vil blive afholdt samtaler i uge 9.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Roskilde kommune, Rådhusbuen , 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/17c58365-e095-4e42-8417-a05c7c1ffc77

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet