Sygeplejerske til fast stilling, Kardiologisk Laboratorium, Kardiologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skal du være vores nye kollega i Kardiologisk Laboratorium?

Vi søger en ny kollega, da en af vores gode sygeplejersker går på pension.

Vores laboratorium består af fem operationsstuer og her udover har vi et observationsafsnit, med plads til 12 patienter. Her modtager vi både elektive som subakutte patienter før og efter KAG/PCI procedurer til observation, pleje og information om det videre forløb, behandling og hjemsendelse.

Vi har regionsfunktion i undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG) og ballonudvidelse med stentbehandling (PCI) og udfører KAG alle ugens syv dage, samt pacemaker anlæggelse, Implanterbar Cardioverter Defribrillator (ICD) og ablation af hjerterytmeforstyrrelser (RFA/Cryo).

Faglig og lattermild arbejdsplads

Vi lægger vægt på høj kvalitet i sygeplejen og omsorgen til den enkelte patient og dennes pårørende. At patienten mødes ligeværdigt og er altid i fokus, dette er det centrale i vores kerneopgave. Humoren og det sociale samspil spiller en stor rolle i hverdagen. Det har stor betydning, at vi har et godt arbejdsfællesskab hvor ansvarlighed, respekt, god og ordentlig tone er vigtige nøglebegreber.

Vi kan tilbyde dig

En stilling hvor du får mulighed for at være en del af et afsnit, der har et højt fagligt niveau. Hvor vi spænder bredt både erfarings- og aldersmæssigt og er bevidste om at bruge hinandens styrker og viden.

Et udviklende miljø, hvor vi arbejder målrettet med forbedringsarbejde, kvalitet, strategi, udvikling, uddannelse og sygeplejefaglig forskning.

Et godt tværfagligt samarbejde for at skabe de bedste patientforløb. Et tæt teamsamarbejde, hvor du aldrig står alene og altid har mulighed for at sparre med en kollega.

En rigtig god oplæring, som er struktureret og individuelt tilpasset dig og dine kompetencer. Du vil være tilknyttet mentor gennem hele onboardingsperioden som varer 9 måneder.

Et højt fagligt niveau, hvor der er tværfaglig- og monofaglig undervisning hver uge.

Rigtig gode muligheder for kursus deltagelse og faglig udvikling.

Et alsidigt job, hvor vi både har instrumentel sygepleje og den helt nære patientkontakt. Et job hvor dagene aldrig er ens.

Et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor vi er gode til at grine og hygge sammen samt passe på hinanden.

Gode traditioner som rundbold dag, gåtur med efterfølgende hygge, sommerfest, løb og meget mere.

Mulighed for at få medindflydelse på vagtplanlægningen, hvor der bliver taget hensyn til personlige forhold. Der er også mulighed for 3 ugers sommerferie i hovedferie perioden.

En lille vagtbyrde med få weekendvagter og få helligdags vagter.

Tine, ansat i 2012. ”Det er bare et godt sted at være – helt generelt, både i forhold til specialet, udviklingsmuligheder og ikke mindst kollegaerne”

Kardiologisk Laboratorium søger dig som

  • Har kardiologisk eller anden relevant klinisk erfaring og minimum 2 års erfaring fra klinikken
  • Trives med travlhed og kan lide kortidskontakten med patienten og pårørende
  • Har engagement og initiativ og kan udvise handlekraft og ansvarlighed
  • Ser en faglig og personlig udfordring i, at være med til at udvikle vores invasive funktion og sygeplejen til vores patienter for at skabe de bedste patientforløb
  • Er nysgerrig og interesseret i evidensbasseret udvikling og forskning
  • Vil bidrage til at værne om vores gode arbejdsmiljø, hvor vi har plads til humor og forskellighed samt øje for at hjælpe hinanden
  • Ønsker at bidrage til et godt mono- og tværfagligt samarbejde
  • Har fysik til at kunne bære blyforklæde, som er et vilkår i Kardiologisk Laboratorium

Anette, ansat i 2017. ”I Kard. lab støtter og hjælper vi hinanden som et team. Der skabes plads til faglig udvikling, smil og grin”

Jobbet mere konkret

  • Arbejdstid 37 timer
  • Dagarbejdet spænder fra kl. 7.30-18 på hverdage samt lørdage og søndage fra kl. 8-16. Hver dag vil et vagthold have rådighedsvagt fra hjemmet
  • Arbejdet er tilrettelagt med 30 minutters tilkald
  • En arbejdsplads tæt på bus og tog
  • I 2027/28 er det planen, at Kardiologisk Laboratorium flytter til det nye Sjællands Universitetshospital i Køge

Hvis du er blevet mere nysgerrig, så se vores præsentations- og velkomstvideo "Velkommen til kardiologisk laboratorium, SUH, Roskilde"

https://regionsjaelland.23video.com/velkommen-til-kardiologisk-2

Hvad skal du gøre

Kom forbi til en kop kaffe og en rundvisning eller send en ansøgning. Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birthe Næsager eller souschef Anne Storgaard Grünewald, på telefon 47 32 61 68 / 23 34 98 81.

Samtaler afholdes løbende.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35564&linkref=17605&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849141

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet