BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sygeplejerske søges pr. 1. april 2024 til vores Opvågningsafsnit i Roskilde.
Vi udvider og byder velkommen til nye patientforløb. Vil du derfor være med til at udvikle vores speciale, er det nu vi søger dig som kollega.
Om jobbet
Opvågningsafsnittet varetager den postoperative pleje og observation af patienter fra følgende specialer: gynækologi, obstetrik, urologi, plastik- og karkirurgi. Som nyt tiltag, skal vi fremover også modtage patienter fra det mammae kirurgiske speciale. Her varetager vi forløbet fra den præoperative modtagelse til patienten udskrives.
Den postoperative sygepleje er kendetegnet ved, at patienter efter en operation bliver observeret og behandlet, så patienten er i sin habituelle tilstand hurtigst muligt og en evt. forværring af patientens tilstand identificeres og handles på med det samme.
Vi vægter patientens tryghed højt og går op i tydelig information og kommunikation med patienten.
Hvem er vi?
Vi er en gruppe på 11 kompetente og engagerede sygeplejersker, der aldersmæssigt spænder bredt. I teamet lægger vi vægt på kollegial sparring for derved at højne faglighed og sikre behandling af høj kvalitet til patienterne.
I hverdagen har vi et tæt samarbejde med operationsgangen og de modtagende sengeafsnit. Vi har ligeledes et nært samarbejde med intensiv afsnittet, som varetager den postoperative behandling udenfor vores åbningstid.
Fleksibilitet, humor og rummelighed er kendetegnet for vores team og medvirkende til at skabe et godt arbejdsmiljø. I afsnittet lægger vi vægt på at have indflydelse på egen arbejdstidstilrettelæggelse og kører således ønskeplan.
Hvem er du?
- Sygeplejerske, gerne med erfaring inden for kirurgisk- eller opvågningsspecialet.
- Du sætter en ære i at give god pleje og behandling til alle patienter.
- Du ønsker at indgå i udviklingen af sygeplejen til opvågningspatienten.
- Du har gode kommunikative og omsorgskompetencer i forhold til korte patientforløb.
- Du er klar til at samarbejde og være en del af et hold.
Vi tilbyder
- Et trygt læringsmiljø i form af kollegial sparring og undervisning.
- Oplæring efter individuelle kompetencer.
- Et fagligt udviklingsmiljø med egne forbedringsprojekter og deltagelse i forskningsstudier.
- Høj personaletrivsel med stærk faglig stolthed og et godt kollegialt fællesskab.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi er gode til at tage os af hinanden i en travl hverdag.
- Indflydelse på egen arbejdstidstilrettelæggelse.
Stillingen er på 37 eller 32 timer ugentligt.
Opvågningsafsnittet har åbent alle hverdage fra kl. 07:30-22:00.
Hvis vi har gjort dig nysgerrig på stillingen og du har lyst til at se afsnittet eller høre mere, er du velkommen til at ringe til klinisk afdelingssygeplejerske Kirsten Brinck Thøgersen, tlf. : 4732 5117.
Tiltrædelse: 1. april eller efter aftale. Ansøgningsfrist: 22. februar 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale eller i uge 9, 2024.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985591