Tandlæge søges til voksentandplejen i Roskilde Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Roskilde Kommunale Tandpleje søger en tandlæge til vores voksentandpleje 2-3 dage om ugen fra 1. maj 2024 eller snarest derefter.

Vi søger en dygtig og erfaren tandlæge med gode tandlægefaglige og menneskelige kompetencer til at indgå i det daglige kliniske arbejde i et tæt samarbejde med et team af andre dygtige og engagerede tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der alle brænder for at hjælpe kommunens sårbare patientgrupper.

Om os
Roskilde Kommunale Tandpleje består af ca. 55 medarbejdere, der er fordelt på 10 enheder i Roskilde Kommune. Vi leverer tandpleje til ca. 19.000 børn og unge i alderen 0-21 år samt knap 600 patienter i Voksentandplejen.

Vi kan tilbyde dig et spændende og meningsfyldt job med mange faglige udfordringer. Roskilde Kommunale Tandpleje har fokus på høj faglighed og kvalitet, og på at levere en god service til vores patienter. Vi vægter faglig sparring på tværs af enheder og faggrupper og sætter medarbejdertrivslen højt. Samtidigt ønsker vi at skabe gode oplevelser for vores patienter i en tryg atmosfære og forventer, at du vil bidrage til dette. 

Voksentandplejens klinikker er moderne og handicapvenlige og placeret på to af kommunens plejecentre. 

Din profil
Du er uddannet tandlæge og har bred erfaring med tandpleje af voksne i kommunalt eller privat regi. Du trives med at arbejde med patienter med særlige udfordringer i form af psykiske eller fysiske handicaps samt ældre borgere. Du har fokus på høj faglig kvalitet og er god til at samarbejde med forskellige faggrupper både internt i tandplejen og fra socialområdet, men også i forhold til vores eksterne samarbejdspartnere i regi af Voksentandplejen. Du vil indgå i et tæt samarbejde omkring behandling med overtandlægen og det øvrige team i voksentandplejen.

Herudover lægger vi vægt på, at du  

  • ønsker at indgå i et spændende team med andre engagerede medarbejdere
  • søger en arbejdsplads, hvor der fokuseres på et højt fagligt niveau, kvalitet i arbejdet og løbende udvikling
  • trives med en travl hverdag med mange forskellige og spændende opgaver
  • udviser empati, kan håndtere udfordringer med et personligt overskud og kan arbejde selvstændigt
  • værdsætter dygtige og engagerede kolleger, som har fokus på din trivsel og hjælper med faglig sparring

Løn og ansættelsesforhold:
Aflønning i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes staffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
TImeantallet er ca. 20-25 timer.

Hvis du har spørgsmål eller brug for flere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til overtandlæge Anya Phonwut på 4631 7095 eller læse mere på http://www.tandplejen.roskilde.dk    

Ansøgningsfrist senest torsdag den 15. marts 2024 kl. 10.00. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 12.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3eb6f601)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Tandplejen, Stændertorvet, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005130

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet