BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Reden er en integreret 0-6 års institution fordelt på 2 matrikel 100 meter fra hinanden. Den ledige stilling er i vuggestueafdelingen Lærken, hvor der er 31 vuggestuebørn fordelt på 3 stuer.
Afd. Vuggestuen Lærken ligger i et hus for sig med 2 legepladser, tæt på grønne områder og gode turmuligheder. Vi er beliggende 10 minutters gang fra Roskilde station.
Vi søger en pædagog 32-36 timer/ugl. Senest pr. 1. april 2023.
Vi har brug for en teamkoordinator eller en pædagog der vil prøve kræfter med rollen. Stillingen er et barselvikariat fra 01.01.2024 til 01.01.2025. Arbejdstiden er 32-36 timer.
Som teamkoordinator har du et stort overblik, der kan skabe/bibeholde det fælles pædagogiske ståsted og få dagene til at hænge sammen med de ressourcer vi har til rådighed. Alt dette vil foregå i et tæt samarbejde med den pædagogisk leder.
I Børnehuset Reden arbejder vi målrettet på at skabe rolige, trygge og udviklende læringsmiljøer for børnene. Hos os mødes alle børn af omsorgsfulde, nærværende, reflekterende og glade voksne. I vores børnehus tager vi børnene alvorligt, vi lytter til dem, medinddrager dem og giver dem indflydelse. Det skal være sjovt og trygt at være barn hos os. Forældrene er vigtige samarbejdspartnere i bestræbelserne på, at skabe trivsel, udvikling og læring for alle børn.
Vi søger en pædagog, der som menneske er ærlig, tålmodig, har overblik og tager ansvar. Du er ikke bange for at byde ind med faglige refleksioner på personalemøder, og du er bevidst om egne kompetencer og bringer dem i spil. Du har en anerkendende tilgang til børnene, kan danne relationer og drage omsorg for alle børn.
Derudover
- Har du et stort fagligt engagement og brænder for vuggestuelivets muligheder
- Kan tage ansvar for at planlægge pædagogiske aktiviteter – alene og i samarbejde med kolleger
- Er du udadvendt, imødekømmende og ser forældresamarbejdet som en uundværlig del af den pædagogiske praksis
- Har du glimt i øjet, kan bevare roen og er en tydelig voksen.
- Evner du at fordybe dig i nærværet med børnene og forstår vigtigheden af den voksnes rolle i barnets leg og i relationen og er en god sproglig rollemodel
- Er du fleksibel og stabil
- Kan du formulere dig klart og tydeligt. Både mundtligt og skriftligt og er fortrolig med IT.
Fra os få du:
- Fast kontortid en gang om ugen.
- Tæt samarbejde med den pædagogiske leder.
- En engageret personalegruppe med høj faglighed, engagement for børnene, og hvor mange forskellige kompetencer er i spil
- Indflydelse og plads til dine ideer på din stue og også i hele huset
- Udvikling gennem ansvar for aktiviteter, læringsmål, dokumentation og evaluering
- En personalegruppe der brænder, for det vi laver og gerne går langt for vores børn
- Et godt arbejdsmiljø med plads til både udvikling, faglig sparring og gode grin
Ved spørgsmål kan hjælpeleder Rikke Dreijer Larsen kontaktes på tlf. 2183 4452 eller teamkoordinator Line Rasmussen på tlf.: 4631 4601. Du er meget velkommen til at få en rundvisning.
For yderligere information, besøg vores hjemmeside http://www.reden.roskilde.dk/
Løn ifølge aftale mellem BUPL og KL. Der vil blive indhentet børne- straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist: 29/11-23, kl. 12. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende
Ansøgningen sendes via linket i stillingsopslaget.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9a10bb71)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Børnehuset Reden, Eriksvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946019