BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en teknisk baggrund og er du en dygtig personaleleder, der på et taktisk niveau, kan medvirke til at drive- og udvikle vores værksteder i Banedanmark? Så har vi jobbet til dig!
”Vores mål er at levere førsteklasses vedligehold hver gang- Igennem vores certificeringer, ledelsessystemer og udvikling, højner vi kontinuerligt kvaliteten i opgaveløsningerne, til stor gavn for hele Banedanmark – og vores samarbejdspartnere” - Bjørn Hammar, sektionschef.
Hvem er vi?
Sektionen Værksted & Lager består af 22 dedikerede kollegaer, to produktionsansvarlige, tre lagermedarbejdere samt 17 maskinreparatører. Vi har desuden her i 2024 også lærlinge på vej. Vores opgave er kort fortalt at reparere og servicere Banedanmarks og vores samarbejdspartneres materiel, så det kan servicere banen. Din nærmeste reference vil blive sektionschefen.
Hvad laver en teamleder hos os?
Som teamleder, har du det personalemæssige ansvar. Din opgave er at sikre en dynamisk og kvalitativ drift af vores to værksteder og lager, i henholdsvis Fredericia og Roskilde.
Til at supportere dig, har du to produktionsansvarlige, som på et operationelt niveau, har ansvaret for at gennemføre de daglige opgaver på hver deres værksted. Du har din daglige gang på værkstedet i Roskilde, men det forventes at du også har tilstedeværelse på værkstedet i Fredericia.
Jernbanebranchen er underlagt omfattende lovgivning og vi er ECM-certificereret. Du skal derfor sikre, at værkstederne lever op til de standarder, og instrukser, der er udviklet.
Din primære opgave, bliver sammen med de produktionsansvarlige at sikre gode rammer og vilkår for medarbejderne således, at de, og dermed vi altid kan levere et vedligehold af høj kvalitet til vores kollegaer og samarbejdspartnere. Der ligger også i opgaven at bistå med at forny arbejdsgange og processer, så vi altid følger med tiden. Derfor vil du bevæge dig imellem mange discipliner såsom daglig drift, faglig fordybelse, procesforståelse, ledelse og udvikling.
Du kommunikerer på daglig basis med både de produktionsansvarlige og sektionschefen vedrørende alt lige fra koordinering, uddannelse og optimering, til daglige mål, projekter og personale. I forbindelse med den produktionsansvarlige eller sektionschefens fravær skal du kunne indtræde for disse som stedfortræder.
Du planlægger typisk aktiviteter, der ligger fremme i tiden, for på den måde at sikre en stabil og sikker drift. Du er også en medvirkende kraft, når det handler om den strategiske udvikling af værkstederne på den længere bane, dette sker i tæt samarbejde med sektionschefen.
Helt konkret, bruger du bl.a. din tid på at:
- Langtidsplanlægge produktionen og sikre optimal kapacitetsudnyttelse i samarbejde med de produktionsansvarlige og planlægningssektionen
- Tilstedeværelse på værkstederne og lageret
- Medvirke til udvikling og drift af sektionens tavlestyring
- Arbejdstidsregistrering og godkendelse
- Afholde MUS og fraværssamtaler
- Sikre kompetenceudvikling og de nødvendige kvalifikationer hos medarbejderne
- Have stort fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og løbende forbedringer
- Sikre compliance op imod lovgivning og ECM-certificering
- Medvirke til udvikling af processerne omkring vedligeholdet af vores materiel
- Du har ledelseserfaring, gerne underbygget med relevant uddannelse
- Du er teknisk fagligt velfunderet, med en solid baggrund indenfor f.eks. jernbane, lastbilbranchen eller andre større industrimaskiner
- Du har indgående kendskab til driften af et værksted samt de tilhørende processer og mekanismer
Du har erfaring med at drive forandringer og du og byder ind med forslag til nye måder at gøre tingene på. Du er god til at skabe overblik og motiveres af at komme i mål med opgaverne. Har du erfaring med SAP, certificeringer eller ISO-standarder, er det en fordel.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde dig at blive en del af en arbejdsplads med gode kollegaer, en uformel omgangstone, højt til loftet og en stor grad af frihed under ansvar.
Du vil blive en medvirkende faktor i udviklingen af Banedanmarks værksteder og dermed have stor mulighed for at få indflydelse på fremtiden. Vi har et højt fagligt miljø og vægter personlig udvikling. Du får mulighed for deltagelse i interne og eksterne lederudviklings-programmer. Derudover har vi sundhedsordning, betalt frokost og mulighed for fleksible arbejdstider.
Løn
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Ønsker du at vide mere om indholdet i stillingen, så er du velkommen til at kontakte sektionschef Bjørn Hammar på tlf. 20362248.
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag da vi løbende indkalder til samtaler. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Stenvænget 1, Stenvænget , 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130222