BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
VKCONSULTING søger for LM Projects en Teknisk Koordinator, der skal have fokus på dokumentationsstyring gennem samarbejde med kunder og eksterne samarbejdspartnere.
Du får en spændende og selvstændig rolle i en dynamisk og veletableret virksomhed, hvor du er med til at præge din hverdag og virksomhedens forretning.
LM Projects er en kontraktproducent, der hjælper deres kunder med at levere enkelt komponenter, delsamlinger og totale løsninger inden for mange forskellige teknologier og produkttyper. Der tilbydes løsninger indenfor såvel plast, metal- og elektronik. Gennem et globalt netværk af producenter leveres en bred vifte af varetyper, som typisk har det tilfælles, at de indgår i industri- eller forbrugerprodukter med høje tekniske krav.
Jobbet:
I samarbejde med teamet af projektledere og QA, skal du varetage en række nøgleopgaver indenfor kvalitet og dokumentationshåndtering. Derudover kommer du til at deltage i indkøringen af nye projekter i samarbejde med kunder og leverandører.
Dine primære opgaver:
- Mailkorrespondance med kunder- og producenter ift. tekniske sager
- Indhente dokumentation fra kunder og samarbejdspartnere, samt efterfølgende arkivere og distribuere diverse dokumenter
- Oprette og vedligeholde tekniske data i ERP-system (Business Central)
- Registrere og behandle reklamationssager
- Medvirke i implementeringen af vores kvalitetsstyringssystem (QMS)
- Generel support til QA og Projektledere
Da LM Projects har både kunder og leverandører i udlandet vil en stor del af kommunikationen foregå på engelsk.
Vi forventer:
Vi ser gerne, at du har en teknisk uddannelse eller baggrund og erfaring med lignende opgaver, gerne fra en international funderet virksomhed. Du er vant til korrespondance på engelsk og forstår at yde en god og professionel service, hvor du har fokus på detaljer og er ansvars- og kvalitetsbevidst. Du arbejder struktureret, selvstændigt og overholder deadlines. Vi forventer at du har et godt IT-kendskab og er vant til at arbejde med data og dokumentation. Du er stærk i kommunikationen og behersker dansk og skriftligt engelsk. Du vil selvfølgelig blive lært grundigt op i jobbet af dine kollegaer.
Din profil:
Du er serviceminded og garant for, at LM Projects kunder altid får en imødekommende og professionel oplevelse. Du trives i et mindre team, i en ejer ledet virksomhed med god dynamik og tæt samarbejde. Det er vigtigt, at du er engageret og nysgerrig på at lære nyt, skabe gode løsninger og har en god flair for processen, kvaliteten og detaljer.
Vi tilbyder:
En spændende stilling med forskelligartede opgaver og en bred berøringsflade både internt og eksternt. Der er gode muligheder for at lære nyt og udvikle dig fagligt og personligt. Du bliver en del af en flad organisation og et engageret og kompetent team på 7 medarbejdere, hvis mål er at er at tilbyde deres kunder en så ligetil og strømlinet proces som muligt og at få kunders produkter hurtigt og sikkert på markedet. Vi tilbyder løn jf. kvalifikationer, pension, sundhedsordning samt frokostordning og mulighed for at deltage i sociale arrangementer. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan være mulighed for deltid.
Ansøgning:
Kan du se dig selv i denne stilling? Så send din ansøgning, CV og andre relevante bilag via linket i annoncen så hurtigt som muligt. Arbejdssted er Langebjergvænget 11, 4000 Roskilde.
Rekrutteringsprocessen varetages af VKCONSULTING. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Rikke Kern eller Marlene Bak på tlf. 70 15 20 10. Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annonce.
Virksomheden:
LM Projects har eksisteret siden 2002 og er en innovativ ingeniørvirksomhed beliggende i Roskilde. De arbejder dedikeret med del- og totalløsninger indenfor produktion og levering af elektronik og mekanik. Med et mangeårigt samarbejde med egne agenter og leverandører i Asien, garanteres en rettidig og effektiv afvikling af projekter for større og mindre virksomheder landet over. Se mere på www.lmprojects.dk
LM Project – ”Vores vision”
- Vi vil være kendt for vores evne til at producere elektronik- og mekanikprodukter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser
- Vi vil være den seriøse samarbejdspartner, der altid holder, hvad vi lover
- Vi vil altid sætte kunden i fokus
- Vi vil opretholde et fagligt niveau, der sætter os i stand til at sparre med og stille krav til andre deltagere i projektet
- Vi vil være kendt for vores faglige bredde
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
VKCONSULTING , Lerchesgade 31, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927936