Teknisk supervisor

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du fascineret af kraftige entreprenørmaskiner, troljer og specielle jernbanekøretøjer? Og trives du med at sætte dig ind i lovstof, teknisk dokumentation og have ansvar? Så har vi masser af spændende udfordringer i rollen som teknisk supervisor.

Du bliver en del af Materielstyring, Dokumentation & Teknik, som er en afdeling på Banedanmarks maskinstation i Roskilde. På kontoret i Roskilde bliver du en del af et engageret team på omkring 50 dygtige medarbejdere, der arbejder tæt sammen på tværs af alle afdelinger. Vi tilbyder et job, hvor du kan udleve dine faglige ambitioner uden at give afkald på work-life balance.

Vores overordnede opgaver er bl.a. at sikre vedligeholdelse, godkendelser af materiellet, risikovurderinger samt materielinvesteringer. Desuden er vi i afdelingen også ansvarlige for større projekter som ændringer/ombygninger som f.eks. Banedanmarks montering af nyt signaludstyr på troljerne i forbindelse med Signalprogrammet.

Specialist – altid med teknikken og lovstoffet i centrum

Som teknisk supervisor er du specialist, og du bliver ansvarlig for din egen portefølje af materiel.

Dét betyder, at du skal være i stand til at forstå komplekse, tekniske problemstillinger, udføre beregninger og sætte dig ind i relevant lovgivning samt trafikale regler. Derudover bidrager du til gennemførsel af to større projekter; dels en omfattende gennemgang af hele vores flåde af troljer, dels omstillingen af vores arbejdskøretøjer til at fungere på de nye signaler.

Det bliver dit job at sikre, at vi er compliant – altså at vi lever op til reglerne og har tjek på både dokumentation, vedligeholdelsesplaner og myndighedstilladelser. Din hverdag består derfor også af administrativt efterarbejde, udarbejdelse af rapporter og analyser samt tekniske vurderinger. Du kan regne på hydraulik og bremselængder, men du kan også omsætte det til gavn for forretningen, og i overensstemmelse med vores myndighedsrolle.

Teknisk uddannet og flair for lovstof

Du har en videregående, teknisk uddannelse, formentlig som maskiningeniør, maskinmester eller lignede og måske allerede erfaring fra arbejde med større tekniske projekter.

Måske har du arbejdet med store entreprenørmaskiner eller andet tungt materiel. Det vigtigste er, at du har en fascination for store maskiner og evner både at lave de tekniske beregninger og anvende lovstoffet i dit daglige arbejde. Du har naturligvis kendskab til maskindirektivet, men hvis du også har erfaring med en risikobaseret tilgang til arbejdet er det yderligere en fordel.

Jobbet indebærer en udadvendt kontakt med myndigheder, leverandører og brugere, så vi lægger vægt på, at du er forhandlingsvant, selvstændig og initiativrig samt villig til at påtage dig et ansvar.

Du er typen, der kan tale med alle mennesker – både håndværkeren og direktøren, og du forstår at tilpasse den rette form for kommunikation både skriftligt og mundtligt. Du er nysgerrig af natur, har lyst til at udvikle området, og du har evnen til at stille spørgsmål til eksisterende procedurer. Du får tingene gjort færdigt og har et personligt drive, der smitter af på dine omgivelser. Herudover trives du i et miljø med udfordringer og med en stor daglig kontaktflade.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Anders Barratt. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Stenvænget 1, Stenvænget , 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983475

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet