AOF Sjælland søger timelærere til FVU-fagene og ordblindeundervisning i Region Sjælland
I AOF oplever vi en stigende efterspørgsel fra virksomheder og andre samarbejdspartnere efter Forberedende Voksen Undervisning (FVU) og Ordblindeundervisning (OBU). Vi søger derfor engagerede og dynamiske undervisere, der kan varetage undervisningen i de forskellige FVU-fag, og dermed styrke vores tilstedeværelse på Sjælland til gavn for både deltagere og virksomheder.
Er du uddannet FVU-underviser i et eller flere fag, har erfaring fra sprogskolen og/eller OBU eller har du kompetencer inden for og erfaring med voksenundervisning i primært IT, engelsk, matematik, dansk for to-sprogede og OBU? Er du en engageret underviser, som kan levere progression og resultater?
Så har vi jobbet til dig!
Vi søger timelærere på hele Sjælland.
Skriv meget gerne i ansøgningen hvilket område du ønsker at arbejde i, samt hvor stort et geografisk område du vil kunne dække.
Vi mangler aktuelt en engelskunderviser til Kalundborg/Gørlev fra september, og er særligt interesseret i at høre fra dig, hvis du kan undervise i dansk og/eller IT og kan dække området omkring Lolland-Falster og Sydsjælland.
Om jobbet
Undervisningen foregår oftest hos vores kunder, som er virksomheder, der tilbyder undervisning til deres medarbejdere. Du skal derfor være indstillet på at undervise på forskellige virksomheder. Vores målgruppe er primært kortuddannede og faglærte.
Vi tilbyder primært undervisning i dagtimerne, men fortæl os, hvis du også kan tage et aftenhold eller to. Vi tilbyder altid kunderne, at underviserne medbringer PC’ere til deltagerne, og du skal derfor være indstillet på, at opsætning og nedtagning af PC’ere er en del af dine opgaver. Det er vigtigt, at du er struktureret og at du kan arbejde selvstændigt. Du har selvfølgelig kolleger, men det er ikke sikkert, du ser dem så tit.
Vi tilbyder
· Et attraktivt job, hvor du selv har indflydelse på, hvilket geografisk område, du ønsker at dække og hvor mange timer, du ønsker at arbejde
· Ansættelse efter gældende overenskomst
· Gode kolleger, der er klar til at hjælpe og dele deres erfaringer
Vi forventer, at du
· Er uddannet FVU- eller OBU-underviser, og har erfaring med at undervise voksne i et eller flere af fagene. Alternativt har du en læreruddannelse eller en kandidatgrad inden for et af de nævnte områder, eller dokumenteret erfaring med undervisning af voksne.
· Har kendskab til målgruppen og agerer professionelt måde overfor deltagerne og de virksomheder, du underviser hos
· Er en engageret underviser, der motiveres af at skabe resultater sammen med dine deltagere.
· Er fleksibel og udviklingsorienteret
· Er fortrolig med og anvender digitale værktøjer i din undervisning
· Har kendskab til relevante digitale hjælpemidler som kan lette hverdagen for deltagerne
· Selv er ansvarlig for transport til og fra undervisningsstederne
Er det noget for dig?
Send en ansøgning på mail til aof@aofsj.dk. Vi afholder samtaler løbende og ansættelse vil ske efter aftale, forventelig fra september 2026.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lonni Moesby på telefon 31 14 53 55.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
AOF Roskilde, Kildegården, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cfcf4515-3d89-442d-9214-ea834893106a