BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Tjørnegårdskolen søger vi en engageret pædagog med specialpædagogisk erfaring, der tror på et tæt og helhedsorienteret samarbejde om elevernes læring og trivsel. Vi søger en person med en veludviklet relationskompetence, som ser "med barnets øjne" i skolen, og som evner at skabe ro og forudsigelighed i en travl hverdag, med fokus på at give eleverne de bedste forudsætninger for at trives og udvikles. Du vil arbejde med skolens sårbare elever, som har brug for ekstra hjælp til at strukturere deres hverdag.
Teamsamarbejde er et nøgleord på vores skole, hvor du skal have interesse i at arbejde tæt sammen med resten af skolens lærere og pædagoger. Du vil blive en del af et nyoprettet team, bestående af en inklusionslærer, en lærer med specialpædagogiske kompetencer, og dig som inklusionspædagog, som samarbejder med skolens strategiske fokusteam og Kom i skole teamet.
På Tjørnegårdskolen har vi fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever og tror på, at læring og trivsel bedst lykkes i fællesskaber. Vi tror på, at alle medarbejderes bidrag ind i arbejdsfællesskabet er afgørende for skolens udvikling og for det det interne arbejdsmiljø.
Tjørnegårdskolen ligger i Roskilde vest. Vi er omgivet af store grønne områder med sø og skov tæt på, og vi har gode og opdaterede faglokaler.
Hvis du søger og får jobbet, vil du blive budt velkommen i en teamstruktur, med mentorordning, fleksibel arbejdstid, en åben dør hos ledelsen, og hjælpsomme kolleger hele vejen rundt.
Du kan læse mere om skolen på Tjørnegårdskolen
Vi forventer, at du
- har en åben og anerkendende tilgang til såvel børn som voksne
- har lyst til at udvikle dit arbejde i samarbejde med dine kolleger
- ønsker at indgå positivt i arbejdet med eleverne
- er god til at indgå i positive relationer med eleverne
- er optaget af inklusion og sårbare elever
Vi tilbyder
- fagligt dygtige kolleger, som altid har et smil på læben
- en arbejdsplads med søde og dygtige elever
- en arbejdsplads, som har fokus på et godt arbejdsmiljø og god trivsel
- en ledelse, der anerkender og understøtter dit faglige virke
Vi søger en inklusionspædagog med følgende kompetencer
- Specialpædagogisk erfaring/kompetence
- Et ressourceorienteret børnesyn
- Stor lyst til at arbejde med udsatte og sårbare børn
- Både udviklings- og driftsorienteret
- Teamplayer
- Lyst til eller erfaring med familiearbejde
- Blik for feltet mellem individ, gruppedynamik, lærerteam og familien
- Erfaring med inklusionsarbejde (gerne i folkeskolen)
Hvis du kan genkende dig selv i denne stilling, hører vi meget gerne fra dig.
Har du uddybende spørgsmål eller vil besøge os, er du velkommen til at kontakte skoleleder Annette Rasmussen på 2164 8684 eller på mail: annetter@roskilde.dk
Stillingen er en fuldtidsstilling, og besættes på gældende overenskomstvilkår.
Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Ansøgningen skal være skolen i hænde senest onsdag d. 10. januar 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 3 2024.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9ec19418)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Tjørnegårdskolen, Hyrdehøj, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957654