To studentermedhjælpere til Sekretariatet i Skole og Børn, Roskilde Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sekretariatet i Skole og Børn søger to studentermedhjælpere med interesse for skole- og børneområdet, og som er nysgerrige på, hvordan det er at arbejde i en kommune. I stilling 1 skal du hovedsageligt arbejde med processer omkring ungebyrådet og løse administrative opgaver i forhold til elevadministration. I stilling 2 skal du hovedsageligt arbejde med indsamling af data, analyser og økonomi. I begge stillinger vil du arbejde tæt sammen med kolleger i Sekretariatet. I din ansøgning skal du skrive, hvilken stilling du søger.

Om os
Begge stillinger er placeret i sekretariatet i direktørområdet Skole og Børn. Skole og Børn har ansvar for Dagtilbud, Skole og Klub, PPR, Børn og Unge samt Tandplejen og Sundhedsplejen i Roskilde Kommune. Sekretariatet betjener det politiske udvalg på området samt Roskilde Kommunes Ungebyråd. Vi løser tværgående administrative opgaver i direktørområdet i tæt samarbejde med direktøren og de faglige afdelinger, og vi samarbejder med de mange decentrale skoler og institutioner på området. Vi lægger vægt på at være en moderne og professionel organisation, der sikrer effektive arbejdsgange og skaber sammenhæng i indsatserne for de borgere, der betjenes på området.

Hvad skal du lave
Begge studentermedhjælpere skal bidrage til en række af sekretariatets faste opgaver.

I stilling 1 vil du hovedsageligt skulle hjælpe med at:

  • understøtte vores ungebyråd. Du kommer til at hjælpe med at planlægge og afholde ungebyrådsmøder med ca. 30 15-årige elever.     
  • løse elevadministrative opgaver. Du vil skulle tage kontakt til kollegaer på skolerne og i forvaltningen, registrere data i fagsystemer, udsende breve osv.

I stilling 2 skal du hovedsageligt hjælpe med at:   

  • indsamle data og lave data- og økonomiske analyser
  • udarbejde ledelsesinformation. Fx formidle data fra fagsystemer i excel   
  • udarbejde skriftlige oplæg og notater

For begge stillinger gælder, at der udover ovennævnte kan opstå behov for din hjælp til forskellige projekter og analyser. Det kan være både udviklings- og rutineprægede opgaver. 

Hvem er du
Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Til begge stillinger leder vi efter dig som:

  • er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt til flere målgrupper   
  • er systematisk i din måde at løse opgaver på
  • er god til selv at tage fat på opgaver og byde ind på nye opgaver
  • har lyst til et varieret arbejde med både udviklings- og administrative opgaver.

Til stilling 1 leder vi desuden efter én som har lyst og kompetencer til at samarbejde i øjenhøjde med vores 15-årige ungebyrådsmedlemmer, der skal udvikle egen politik og aktiviteter.

For begge stillinger gælder, at vi ikke forventer, at du kan det hele på forhånd. Du vil blive lært godt op i opgaverne.

Vi tilbyder

  • et studierelevant arbejde
  • muligheden for værdifuldt kendskab til arbejdet i en kommune og en politisk styret organisation
  • muligheden for personlig og faglig udvikling i forbindelse med løsningen af forskelligartede opgaver
  • et godt arbejdsmiljø med kompetente og hjælpsomme kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde
  • en fleksibel arbejdsplads.

Som medarbejder i Sekretariat i Skole og Børn får du en række dygtige kolleger, som er beskæftiget med mange forskellige opgaver på direktørområdet. Vi sætter pris på den individuelle faglige fordybelse, den tværfaglige erfaringsudveksling og et godt kollegaskab.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker iht. gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Arbejdstiden er fleksibel med udgangspunkt i 15 timer ugentligt. Fleksibiliteten går begge veje, så vi imødekommer hinandens behov bedst muligt.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen til stillingen er den 11. februar.

Ansøgning med relevante bilag skal sendes via den elektroniske formular.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 9 eller 10. Du vil få besked om du skal til samtale mandag den 26. februar.   

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stilling 1, så er du velkommen til at ringe til konsulent Nanna Hedegaard Schultz på tlf. 2117 2341. Har du spørgsmål til stilling 2, så er du velkommen til at ringe til teamleder Michael Hoffmann Poulsen på tlf. 3070 8505.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ad0acf92)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Skole- og Børne sekretariatet, Rådhusbuen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973350

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet