Uddannelseschef for bygge- og medieuddannelserne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Roskilde Tekniske Skole er en stor erhvervsskole med mere end 20 erhvervsuddannelser, EUX, teknisk gymnasium, landbrugsskole, fodterapeutskole og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. Med udgangspunkt i unges, voksnes og samfundets behov uddanner vi reflekterende, fagligt nysgerrige og kompetente mennesker. Det gør vi ved at skabe de bedste rammer for udvikling og kvalitet i skolens mange uddannelser.

Som uddannelseschef får du en unik chance for at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af bygge- og medieuddannelserne med en klar strategi for den grønne omstilling, digitalisering og kvalitet i undervisningen. Der er god søgning til både medie- og byggeuddannelser, men du skal have fortsat fokus på rekruttering til vores uddannelser. For begge områder skal der særlig opmærksomhed på udviklingen af efteruddannelse, herunder AMU. Du skal i samarbejde med tre uddannelsesledere forestå den daglige ledelse, herunder ledelse af den digitale og pædagogiske-didaktiske udvikling af undervisningen med MitRTS, projektledelse, driftsledelse og økonomistyring. I de kommende år vil du blive involveret i et spændende byggeprojekt, der skal skabe moderne fysiske faciliteter for skolens byggeuddannelser på linje med det, skolen allerede har for medieuddannelserne.

Alle med ledelsesansvar på Roskilde Tekniske Skole læner sig op ad et fælles kodeks. Det er vores grundlag og ambition for at sikre en uddannelsesinstitution, hvor ledelse er velovervejet, innovativt og noget vi i fællesskab tager vare på. Du refererer til uddannelsesdirektøren for området og indgår i skolens chefgruppe, som på regelmæssige møder følger op på mål, strategier og tværgående aktiviteter. Gruppen er engageret i at opretholde det gode sparringsmiljø, som bl.a. understøttes af årlige seminarer. Du løber derfor aldrig tør for ledersparring i forhold til at udvikle dit lederskab. Udadtil er du bygge- og medieuddannelsernes ansigt, og du deltager bl.a. i uddannelsesudvalg, eksterne netværk, tværgående aktiviteter, årsmøder og konferencer relateret til uddannelsessektoren. 

Er du en synlig leder, der med entusiasme, viden og erfaring kan gå forrest, skabe følgeskab og styrke et innovativt undervisnings- og arbejdsmiljø, hvor grøn omstilling, digitalisering og kvalitet er fremtidens platform? Synes du, at det er vigtigt, at samarbejde og udvikle på tværs af organisationsniveauer og fagskel, og kan du facilitere samarbejde på tværs internt og eksternt? Er du en dygtig kommunikator, der formår at skabe retning og tydelighed for uddannelsesledere og undervisere? Er du i stand til at leve skolens værdier og være kulturbærer?

Så vil vi opfordre til at søge stillingen som uddannelseschef på Roskilde Tekniske Skole.

Yderligere oplysninger om stillingen og ansættelsesprocessen kan fås i job- og personprofilen eller ved henvendelse til uddannelsesdirektør Maria Nørby på mail man@rts.dk eller telefon 61884750. 

Ansættelse sker i henhold til Cirkulære nr. 045-19 af 28. juni 2019 om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område. Ansættelsen forventes at ske pr. 1. januar 2024.

Ansøgning med relevante bilag skal være skolen i hænde senest den 29. oktober 2023. Stillingen kan kun søges via skolens hjemmeside www.rts.dk/job

Roskilde Tekniske Skole opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge ledige stillinger.
Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx til mere end 2819 årselever. Vi har 423 medarbejdere og en omsætning på 355 mio. kr. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3241f81b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Tekniske Skole, Pulsen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913871

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet