BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en leder, der kan inspirere og motivere sine lærerteams til at skabe et attraktivt og udviklende læringsmiljø, hvor høj faglighed og trivsel er i fokus.
Hvis du kan se dig selv i en hverdag med mange unge mennesker, dygtige undervisere og daglige udfordringer, så kan vi tilbyde et spændende og alsidigt job med interessante opgaver.
Jobbet
Elektrikeruddannelsen er en branche i rivende udvikling, der er fart på den grønne omstilling, nye teknologier, digitalisering etc. Vi har en afdeling, der er vokset eksplosivt inden for de sidste 5 år. Dit ansvarsområde bliver grundforløb, hovedforløb, eux og efteruddannelseskurser på elektrikeruddannelsen, hertil kommer en række udviklingsprojekter. Du får personaleansvar for 30 medarbejdere, heraf 26 undervisere, med forskellige specialer inden for branchen. Vi arbejder i teams omkring elevernes læring. Der arbejdes løbende med videndeling og udvikling af teamsamarbejdet for at sikre eleverne tidssvarende faglighed, læring og trivsel.
Du bliver en del af ledelsesteamet på afdelingen Håndværk og teknik. Vi samarbejder med hver vores faglige tilgang om løsning af opgaverne på tværs af uddannelser. Du refererer til uddannelseschefen for Håndværk og teknik og samarbejder med dine kollegaledere på tværs af skolen. Der er i jobbet fokus på at udvikle undervisningen og iværksætte nye tiltag for at sikre kvaliteten i uddannelserne. Uddannelseslederen er ansvarlig for afdelingens økonomi.
Kompetencer
Vi forestiller os, at du har en erhvervsuddannelse eller lignende, gerne suppleret med uddannelse inden for ledelse og erhvervspædagogik. Desuden forventer vi, at du:
- er imødekommende, anerkendende og har en rummelig tilgang til medarbejdere og elever, herunder konfliktløsning
- har overblik, som sætter dig i stand til at strukturere og organisere
- er optaget af den grønne omstilling og følger med i den teknologiske udvikling inden for fagområdet
- evner at igangsætte og følge op, så mål og strategier omsættes til handling og fremdrift
- kan indgå i eksterne netværk, der har relevans for udvikling af fagområdet
- samarbejder med de virksomheder, som ansætter skolens lærlinge
Det er en fordel, at du har kendskab til erhvervsskolesektoren.
Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære nr. 045-19 af 28 juni 2019 om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.
Stillingen ønskes besat 01-02-2024 eller efter nærmere aftale. Har du uddybende spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Uddannelseschef Kirsten Bach på e-mail kb@rts.dk eller telefon +4522686780.
Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 03-12-2023.
Stillingen kan kun søges via skolens karriereside.
Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx til mere end 2819 årselever. Vi har 423 medarbejdere og en omsætning på 355 mio. kr. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=08899d8a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Tekniske Skole, Pulsen, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943296