Udvidelse af Børne- & Ungdomspsykiatrien: Pædagog søges til spændende arbejde i Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Det er nu, at Børne- & Ungdomspsykiatrien skal udvides, så vi er rustet til fremtiden - og vi glæder os!

Vi skal have endnu mere fokus på de udgående funktioner og samarbejde med vores kommunale kolleger. Foruden de børn/unge der henvises på vanlig vis til os, så vil vi også gerne kunne hjælpe dem, der sidder derhjemme, de mere akut belastede, og dem, der har brug for, at vi går nogle ekstra skridt.

Vi opnormerer derfor og søger en pædagog pr. 1. oktober 2024 til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Roskilde. Stillingen er på 37 timer pr. uge / dagtid i hverdagene.

Kompetencer som pædagog

  • Autorisation som pædagog
  • Gerne erfaring med børne- og ungdomspsykiatri
  • Gerne miljøterapeutisk uddannelse
  • Gerne erfaring med SSP-arbejde
  • Fagligt engagement & nysgerrighed
  • Personlig balance, robusthed og imødekommenhed
  • Et højt refleksionsniveau med gode kommunikative og pædagogiske evner – med lyst til at arbejde ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang
  • Trives i et miljø hvor det tværfaglige og udkørende samarbejde er i fokus

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde
Klinikken varetager undersøgelse, udredning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser og har et patientgrundlag på ca. 69.000. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet.

Der arbejdes på baggrund af en dynamisk referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor såvel det samlede psykologiske, som det psykiatriske felt.

Fælles for klinikken er fokus på mentalisering og rammer og strukturer, som fordrer en mentaliserende kultur samt en opdateret og nuanceret tværfaglighed.

Nærmere oplysninger om klinikken findes på www.psykiatrienregsj.dk

Arbejdsopgaver
I B&U-psykiatrisk Klinik Roskilde vægter vi det tværfaglige perspektiv højt, og den sociale faglige forståelse og håndtering af psykiatrisk problemstillinger er et vigtigt aspekt af vores daglige arbejde. Vi arbejder aktivt på at skabe en god samarbejdskultur med vores eksterne samarbejdspartnere i det primære regi, og cementere den socialfaglige tænkning internt i vores eget hus, samt have et særligt fokus på de sager der risikerer at blive tabt mellem sektorerne pga. deres samtidige psykiatriske og sociale kompleksitet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. kunne bestå af følgende:
Indgå i afsnittets kontinuerlige undersøgelses- og behandlingsplanlægning og bidrage til dette med solid monofaglig viden.
Varetage specifikke socialrådgiveropgaver i forbindelse med undersøgelse og behandling
Have relevant patient- og pårørendekontakt.
Kontinuerligt indgå i samarbejde og koordinering i tværfaglige teams.

Vi tilbyder dig

  • Et trygt og rummeligt arbejdsmiljø
  • En tillidsbaseret ledelsesstil
  • En dynamisk arbejdsuge
  • Sparring til og med tværfaglige kolleger
  • En grundig introduktion monofagligt og tværfagligt
  • At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret tværfagligt team
  • Et fagligt spændende og udfordrende arbejdsmiljø med dygtige monofaglige og tværfaglige kolleger
  • At kunne bidrage til at patienter og familier får det bedst mulige forløb

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Anvende pædagogisk viden med udgangspunkt i målgruppens udrednings- og behandlingsbehov
  • Udføre pædagogiske opgaver, beskrive og dokumentere disse såvel mundtligt som skriftligt
  • Opsøgende og motiverende arbejde for børn & unge som ikke kan komme til klinikken
  • Netværksmøder og samarbejdsmøder med kommunalt regi
  • Sub-Akutte samtaler med familier/børn og unge som kommer fra psykiatrisk skadestue eller Bakkehuset (tværsektoriel enhed)
  • Selvmordsrisikovurderinger/screeninger
  • Rådgivning og vejledning til familier og øvrigt netværk
  • Samtaler med børn og unge
  • Forældresamtaler
  • Psykoedukation
  • Støtte, råd og vejledning
  • Miljøobservationer i patienternes primære miljø
  • Hjemmebesøg
  • Være med til at udvikle den udkørende funktion i klinikken

Der er løbende refleksion og sparring ved de enkelte sager medarbejderen indgår i.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 10 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 350 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner og har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger.
Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt.
Afdelingen tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse
I samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed, Region Sjælland har vi i afdelingen aktuelt ansat 1 forskningsansvarlig overlæge, 2 Ph.d.-studerende og 1 post doc

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Maria Riechel-Sarup, 30 35 04 71 eller ledende specialpsykolog Stefan Lock Jensen, 93 57 63 91

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: 16. august 2024

Ansættelsessamtaler: Uge 34

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082606

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet