Undervis fremtidens elektrikere på Roskilde Tekniske Skole og vær med til at forme den grønne omstilling!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du elektriker eller installatør med passion for elektrikerfaget og brænder for at dele viden og forme fremtidens elektrikere til den grønne omstilling?

Vil du være en del af et dynamisk team på Roskilde Tekniske Skole, hvor du kan inspirere og udfordre unge mennesker på elektrikeruddannelsen?

Vi oplever en stadig stigende interesse for elektrikeruddannelsen og søger derfor en engageret fagperson til at undervise fremtidens elektrikere. Som underviser spiller du en central rolle i at skabe et læringsmiljø, hvor høj trivsel er i fokus. Dine ansvarsområder inkluderer undervisning i elektrikerfaget, skabelse af sammenhæng mellem teoretisk viden og praktisk arbejde samt bidrag til lærlingenes faglige og personlige udvikling gennem relationer og dannelse. Derudover skal du samarbejde med kolleger om at skabe undervisning, der afspejler virkeligheden samtidig med, at du tager medansvar for teamets økonomi og fællesskabets udvikling.

Om dig
Vi leder efter en entusiastisk og energisk person, der kan fungere som en rollemodel for vores lærlinge. Du er udadvendt, samarbejdsorienteret og tør afprøve nye ideer. Din pædagogiske tilgang kombineret med autoritet og empati skaber respekt og motivation hos lærlinge. Vi forventer, at du:
er uddannet elektriker eller installatør og har relevant erhvervserfaring

  • har styr på den teoretiske del af elektrikerfaget
  • er interesseret i teknologier indenfor den grønne omstilling
  • gerne gennemfører efteruddannelse både pædagogisk og fagligt
  • besidder et stort overblik, er velfunderet og ambitiøs

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at blive en del af et dedikeret undervisningsteam
  • Støtte og vejledning til at komme i gang som underviser
  • Attraktive ansættelsesvilkår som underviser med mulighed for pædagogisk og faglig efteruddannelse

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Skatteministeriet og LC.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte  Uddannelsesleder Jonas Valentin-Hvidberg på e-mail jvh@rts.dk eller telefon +4522686798.

Stillingen ønskes besat 01-10-2024 eller efter aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 16-08-2024.

Stillingen kan kun søges via skolens karriereside
Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx til mere end 2816 årselever. Vi har 405 fastansatte medarbejdere og en omsætning på 348 mio. kr. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Tekniske Skole, Pulsen 2, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090199

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet