BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du elektriker eller installatør med passion for elektrikerfaget og brænder for at dele viden og forme fremtidens elektrikere?
Vil du være en del af et dynamisk team på Roskilde Tekniske Skole, hvor du kan inspirere og udfordre unge mennesker inden for elektrikeruddannelsen?
Jobbet
Vi oplever en stigende interesse for elektrikeruddannelsen og søger derfor en engageret fagperson til at undervise. Som underviser vil du spille en central rolle i at skabe et læringsmiljø, hvor teori og praksis forenes. Dine ansvarsområder inkluderer undervisning i elektrikerfaget, skabelse af sammenhæng mellem teoretisk viden og praktisk arbejde, samt bidrag til elevernes faglige og personlige udvikling gennem relationer og dannelse. Derudover forventes det, at du samarbejder med kolleger om at skabe undervisning, der afspejler virkeligheden, og at du tager medansvar for teamets økonomi og fællesskabets udvikling.
Om dig
Vi leder efter en entusiastisk og energisk person, der kan fungere som en rollemodel for vores elever. Du er udadvendt, samarbejdsorienteret og tør afprøve nye ideer. Din pædagogiske tilgang kombineret med autoritet og empati skaber respekt og motivation hos eleverne. Vi forventer, at du:
- er uddannet elektriker eller installatør
- har styr på den teoretisk del af elektrikerfaget
- har relevant erhvervserfaring
- er villig til at gennemføre efteruddannelse både pædagogisk og fagligt
- er ambitiøs, velfunderet og besidder et stort overblik.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at blive en del af et dedikeret undervisningsteam
- Støtte og vejledning til at komme godt i gang som underviser
- Attraktive ansættelsesvilkår som underviser
Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Skatteministeriet og LC.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Jonas Valentin-Hvidberg på e-mail jvh@rts.dk eller telefon +4522686798.
Stillingen ønskes besat 01-08-2024 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 07-06-2024.
Stillingen kan kun søges via skolens karriereside.
Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx til mere end 2816 årselever. Vi har 405 medarbejdere og en omsætning på 348 mio. kr. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Tekniske Skole, Pulsen 2, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050826