Ungerådgiver til mental sundhed og workshops i headspace Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

headspace Roskilde søger en ungerådgiver til workshops, synlighedsaktiviteter, frivilligledelse og ungesamtaler 

headspace er et initiativ under Det Sociale Netværk. Vi arbejder for at fremme den mentale sundhed blandt børn og unge i Danmark gennem gratis og anonym ansigt-til-ansigt-rådgivning til unge i alderen 12-25 år, samt gennem workshop-aktiviteter om mental sundhed. 

 

Med reference til den lokale centerchef vil du få det primære ansvar for vores udgående aktiviteter i headspace Roskilde. Dine opgaver vil bestå i udvikling og afvikling af workshops og events med fokus på mental trivsel blandt børn og unge, samt netværksskabelse blandt lokale fagpersoner og andre samarbejdspartnere.

Således vil du være en betydningsfuld ambassadør i udbredelsen af kendskabet til headspace blandt unge, forældre og fagpersoner i Roskilde kommune, ligesom du, i samarbejde med frivillige, vil være med til at bære vores sundhedsfremmende arbejde helt ind i klasserummet i den direkte kontakt med de unge. 

 

Derudover vil du som ungerådgiver i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer have til opgave at varetage den daglige drift af rådgivningen i headspace Roskilde. Her vil du bidrage til kvaliteten i vores tilbud gennem faglig sparring og understøttelse af de frivillige rådgivere. 

 

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse, fx inden for kommunikation, pædagogik, psykologi eller det sundhedsfaglige område.
  • Du brænder for at skabe levende og dialogisk formidling, som møder børn og unge på deres præmisser - med tålmodighed, ligeværdighed og varme.
  • Du har erfaringer med eller mod på at formidle til fagpersoner og samarbejdspartnere og er ikke bange for at række ud og skabe netværk lokalt. 
  • Du har erfaring med eller ønsker at få erfaring med frivilligledelse, herunder rekruttering, motivation, faglig sparring og koordinering
  • Du er idérig, udadvendt og kan arbejde selvstændigt og struktureret 
  • Du har en faglig robusthed og ro, som gør, at du kan håndtere udfordrende situationer med en sårbar målgruppe, samt fungere som kvalificeret sparringspartner for frivillige rådgivere og dine kollegaer. 
  • Du er indstillet på en arbejdsdag med mange bolde i luften, og hvor aften- og weekendarbejde forekommer.

 Du bliver en del af

  • Et bredtfavnende fagligt fællesskab med fokus på det stærke samarbejde og gode humør. Et fællesskab hvor vi træder til, når der er brug for hjælp, og hvor vi møder hinanden åbent, anerkendende og nysgerrigt. Derfor indebærer stillingen også tæt sparring med dine daglige kolleger og din leder.
  • Et spændende arbejdsfællesskab med fart over feltet, højt til loftet, stort engagement og høj faglighed, hvor ansatte og frivillige samarbejder om at fremme børn og unges mentale sundhed.     
  • Vores organisation er præget af stort mod til at gøre ting på nye måder og stor tillid til den enkelte medarbejder. 

 

Ansøgningsfrist er den 21. juni 2024. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 25. juni og 2. samtaler den 28. juni. 

 

 

Stillingen er med opstart pr. 1. august 2024 og er rammesat til 30-37 timer ugentligt. Du skal i din ansøgning tydeligt fortælle ønsket timetal. Lønnen vil ligge på et niveau på 28.000-32.000 kr. for 37 timer afhængigt af erfaring.

 

For mere information om stillingen - kontakt centerchef Mette Truesen på mt@headspace.dk eller tlf. 53733012. En yderligere beskrivelse af headspace Danmark kan læses på hjemmesiden www.headspace.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

headspace Roskilde, Basgangen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059541

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet