Ungevejleder til Klar Til Start – UngeGuiden i Roskilde Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores dygtige Klar Til Start vejleder skal videre mod nye og spændende udfordringer, søger vi en ungevejleder med erfaring inden for autismeområdet og med stort kendskab til det virksomhedsrettede arbejde.

Så er du drevet af at give ledige unge i alderen 18-29 år i Roskilde Kommune et stærkt fundament for at bygge sig selv op til job eller uddannelse i samarbejde med virksomheder og har du solid erfaring med unge med autisme? Så er du måske den nye kollega vi søger til vores ungeindsats Ungeforløbene og Klar Til Start forløb.

I stillingen som ungevejleder vil størstedelen af dine ugentlige arbejdstimer primært gå med unge der er i forløb i Klar Til Start.  – du kan have op til 5 unge i forløb ad gangen. Meget af din tid vil derfor foregå ude i butikkerne, hvor de unge er. På nuværende tidspunkt samarbejder vi med El-Giganten og Harald Nyborg. Det er derfor vigtigt at du trives med at være alene ’i marken’, hvor dit største fokus vil være at uddanne og støtte de unge til at kunne opnå ansættelse - ofte i fleksjob.

Derudover vil der være plads til sideløbende at varetage funktionen som personlig jobformidler for omkring 5 andre unge, som skal støttes i at finde virksomhedspraktik eller ordinære løntimer. For disse forløb vil det således også være dig, der står for at finde relevante virksomheder, oprette praktikkerne i Vitas, følge op på forløbene, samt udarbejde progressionsskriv på den enkelte unge.

Du bliver en del af indsatsen Ungeforløbene, som huser en række forskellige ungeindsatser for unge mellem 15-29 år – fælles for alle de unge er, at de har ingen eller sparsom tilknytning til uddannelse og job og derfor har brug for støtte til dette gennem holdforløb eller en individuel indsats.

Vi forestiller os at du har:

  • Uddannelse inden for det pædagogiske eller socialfaglige område eller anden relevant erfaring
  • Erfaring med autismeområdet
  • Kendskab til lov om aktiv beskæftigelse
  • Erfaring med opsøgende virksomhedskontakt og kan spotte og tilvejebringe åbninger
  • Kendskab til Vitas
  • En evne til at arbejde struktureret og selvstændigt
  • Gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
  • Erfaring med arbejdet med unge
  • Kørekort til personbil – bil kan bookes i UngeGuiden

Vi tilbyder et godt og familievenligt arbejdsmiljø, afvekslende opgaver, fleksibel arbejdstid og stor indflydelse på egne arbejdsopgaver. Du vil få nogle dygtige kollegaer, der vægter faglighed, en god og rar tone samt de unge højt. Du bliver en del af et godt team med høj faglighed. Medarbejderne er glade for at være hos os og peger særligt på den store tillid, fleksibiliteten og gode kollegaer som grunden til at det er en god arbejdsplads.

Organisatorisk hører vi under UngeGuiden, Roskilde Kommunale Ungeindsats i Roskilde Kommune og samarbejder tæt med både uddannelsesvejledere og rådgivere. Vi sidder fysisk i egne lokaler på Roskilde Handelsskole.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Lønnen er fastsat efter principperne om ny løn. Arbejdstiden er mellem 32-37 timer ugentligt. Tiltrædelse 1. maj 2024 eller hurtigst muligt.

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest.

Mere information 
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Ane Schwartz på mail anesc@roskilde.dk 

Ansøgningsfrist er 28. marts, 2024.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=45a0c805)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Ungeguiden, Bakkesvinget, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013888

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet