Vandløbsmedarbejder til Roskilde Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Roskilde Kommune er vi optagede af at passe godt på vores natur på land og til vands, hvilket i høj grad indbefatter vores vandløb, grøfter mm. Vi er samtidig meget ambitiøse omkring at udvikle vores kommune i en mere bæredygtig retning blandt andet ved at omdanne landbrugsjord til nye skove og enge og drænede lavbundsjorder til søer, vandløb og moser. Det kræver dygtige mennesker med meget forskellige kompetencer, og lige nu søger vi en vandløbsmedarbejder, der fra den 1. juni 2024 kan indgå i vores nyetablerede tværfaglige afdeling for Byudvikling og Grøn Omstilling.

Afdelingen varetager administration og udviklingsprojekter inden for vandløb, natur og klima samt byplanlægning og landzoneadministration. Som vandløbsmyndighed har kommunen fokus på restaurering af vandløb både i medfør af de statslige vandområdeplaner, kommunale planer, samt vedligehold og drift af kommunale vandløb. Som et led i både naturbeskyttelse og klimatilpasning har kommunen også et stort fokus på skabelse af nye vådområder.

Roskilde Kommune søger en kollega som har myndighedserfaring inden for lovgivning om vandløb og miljøbeskyttelse og erfaring med projektledelse. Hovedvægten i jobbet ligger på løsninger af vandløbsopgaver, herunder realisering af indsatser ifølge vandområdeplanerne. Derudover er der stort fokus på samarbejde om tværgående opgaver i afdelingen om vandløb og søer og samarbejde med kommunens miljøafdeling om tilladelser til udledning af spildevand, samt andre forhold af betydning for vandløb og søer, der reguleres efter miljøbeskyttelsesloven.

Jobbet består derfor dels i at passe godt på vores søer og vandløb igennem:

  • administration og sagsbehandling efter vandløbsloven
  • projektering, sagsbehandling og gennemførelse af restaureringsprojekter i vandløb
  • revision af vandløbsregulativer for i alt 127 km kommunale vandløb
  • planlægning og tilsyn med drift og vedligehold (grødeskæring og oprensning) af de kommunale vandløb, herunder kontraktstyring af operatørbidrag til udarbejdelse og vurdering af tilladelser til udledning af spildevand til vandløb og søer

Jobbet består derudover i at skabe ny natur i høj kvalitet og bidrage til den Grønne Omstilling igennem:

  • bidrag til klimatilpasnings- og vådområdeprojekter
  • bidrag til arbejdet med vandområdeplaner og andre planer med fokus på våd natur.

Vi forestiller os, at du:

  • har minimum et års erfaring med løsning af de beskrevne opgaver
  • er uddannet som AC’er som f.eks. biolog, naturgeograf eller agronom
  • har godt kendskab til biologi, hydrologi og fysiske/kemiske forhold i vandløb og søer
  • har indgående viden og erfaring med projektering, sagsbehandling og gennemførelse af regulerings- og restaureringsprojekter i vandløb
  • har kendskab til og erfaring med administration af vandløb og myndighedsbehandling
  • har projektledererfaring
  • er god til IT, digitale løsninger samt GIS
  • kan kommunikere både skriftligt og mundtligt, så borgere og virksomheder bliver mødt i øjenhøjde
  • har godt humør, er engageret, resultatorienteret og god til at samarbejde
  • har gode samarbejdsevner på tværs af fagområder og er fleksibel i en travl hverdag, når flere opgaver skal håndteres samtidigt, herunder både konkrete sager og store projekter
  • har forståelse for at arbejde i en offentlig forvaltning

Byudvikling og Grøn Omstilling er en nyetableret afdeling med 35 meget kompetente medarbejdere med tværfaglige baggrunde der spænder fra landskabsarkitekter over miljøplanlæggere og biologer til samfundsfaglige og procesorienterede kandidater. Vi er meget ambitiøse og er glade for at bidrage til at løfte de vigtigste udfordringer i samarbejde med hinanden, med kommunens øvrige forvaltninger og med kommunens meget engagerede borgere, virksomheder og interesseorganisationer. Vi værdsætter desuden en god trivsel, samt kompetenceudvikling og lægger stor vægt på faglig sparring. Du vil blive en del af Team Land og Natur og vil indgå i tæt dagligt samarbejde med vores anden vandløbsmedarbejder.

Kommunen bestræber sig på at være en fleksibel arbejdsplads og understøtter mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag. Vi har kantine- og sundhedsordning.

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til vandløbsmedarbejder Søren Kock Laursen på 4631 3637, eller alternativt til chefkonsulent Pernille Fox på telefon 4631 3667.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen 

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er søndag 21. april. Der forventes afholdt samtaler torsdag 25. april og fredag 26. april 2024.
Der er således mulighed for at ansøgere bliver indkaldt til 2 samtaler.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b31b05a6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Plan og Udvikling, Rådhusbuen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018165

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet