BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Øjenafdelingerne i Region Sjælland er organisatorisk og ledelsesmæssigt én enhed med to afdelinger i henholdsvis Næstved og Roskilde. Øjenafdelingen har aktuelt to introduktionsstillinger i Roskilde og tre i Næstved. De første ca. 3 måneder er stillingen vagtfri og er helt eller delvist direkte superviseret. Introduktionslægen går i samme periode med i vagt efter arbejdstids ophør ca. en dag om ugen. Døgnforvagten afholdes med tilkald fra bolig og fordeles iblandt yngre læger på begge øjenafdelinger i Roskilde og Næstved. Bagvagten varetages af overlæger i Næstved, hvor akut kirurgi også udføres. Der er i alt ca. 14 forvagter fordelt på de to matrikler.
Øjenafdelingen i Roskilde har regionsfunktioner i højdeskelen, glaukom, børneoftalmologi, anti-VEGF behandling og neurooftalmologi, foruden højt specialiseret funktion i skelen. Øjenafdelingen i Næstved har regionsfunktion i vitreoretinal kirurgi, uveitis, børneoftalmologi, tårevejskirurgi og anti-VEGF behandling.
Begge afdelinger varetager alle hovedfunktioner, og alle typer patienter modtages på afdelingerne. Vi har et godt og nært samarbejde med Øjenafdelingen i naboregionen om både højt specialiserede og fælles patienter.
Når Sjællands Universitetshospital i Køge er bygget færdig, flytter personalet fra Næstved og Roskilde sammen ind i Køge. I den mellemliggende periode intensiveres og harmoniseres samarbejdet imellem personalerne på de to matrikler, herunder lægefagligt samarbejde, ensretning og harmonisering af retningslinjer, arbejdsgange, procedurer med videre.
Sjællands Universitetshospitals Øjenafdeling har en strategi og et mål, der skal tegne fremtidens øjenafdeling i Region Sjælland. Overordnet vil vi som led i hele hospitalets strategi være en øjenafdeling, der akademisk sidestiller det sjældne med det almindelige. Vi vil specialisere os i det, som regionens patienter fejler samt udføre patientnær forskning. Vi er en afdeling i øjenhøjde. Med den faglige profil har vi indsatsområder, der svarer til patienternes behov i regionen. Med en stærk faglig profil og højeste faglige standard foruden akademisk udvikling med forskning, undervisning, oplæring, kvalitetsudvikling og efteruddannelse ydes det bedste for regionens patienter.
Indsatsområderne med fokus på specialisering og på forkant med udvikling samt forskning er følgende: Medicinsk Retina, Glaukom, Externa/tåreveje/tørre øjne, Uveitis, Akut Oftalmologi, Børneoftalmologi og Strabismus. Faste grundfunktioner med løbende akademisk udvikling til understøttelse af patientbehov er Cataract, Neurooftalmologi og Vitreoretinal kirurgi.
Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og hospitalerne i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.
Kvalifikationer
Gennemgået KB-uddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist fredag den 2. Januar 2024.
Ansættelsessamtaler finder sted eftermiddag torsdag den 11. januar 2024.
Yderligere oplysninger fås hos cheflæge Ditte Erngaard, der@regionsjaelland.dk.
Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk og mere om Øjenafdelingen på her.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960206