Vejleder til barselsvikariat i Roskilde Kommunes tværfaglige team for unge og forebyggelse

dato

Brænder du for den recovery-orienteret rehabiliterende tilgang i arbejdet med borgere fra 18 år og op efter? Er du nysgerrig efter at koble fagområder på tværs af social- og beskæftigelsesområdet i en tværgående individuel indsats? Så læs videre!

I Roskilde Kommune har vi en vision om at gøre borgerens vej til kommunal hjælp mere sammenhængende og enkel. Derfor har vi skabt en fælles indgang, hvor vi samler tilbuddene på tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Formålet er at gøre vejen til hjælp lettere for borgerne – med færre fagpersoner og en mere helhedsorienteret indsats.

I individuelle forløb er teamet ’Unge og Forebyggelse’ en central del af denne tilgang, og vi søger en dedikeret vejleder til et barselsvikariat, der vil hjælpe os med at gøre en forskel.

Om Team Unge og Forebyggelse
Unge og Forebyggelse arbejder med borgere fra 18 år og op efter, som har behov for tværfaglig indsats fra både beskæftigelses- og socialområdet. Det er borgere med et behov for en skræddersyet social indsats efter servicelovens (SEL) §85 & §82b, samt beskæftigelsesindsatsloven (LAB) § 91. En stor andel af disse borgere er på offentlig forsørgelse, men flere kan også være i uddannelse, flexjob eller på førtidspension. Det er unge med psykiske, sundhedsmæssige samt sociale udfordringer og som i mange tilfælde står uden for job og uddannelse. Indsatsen tilrettelægges i tæt samarbejde med den unge ud fra dennes håb og drømme.

Opgaverne som vejleder i indsatsen kan f.eks. være:

  • Planlægning og energiforvaltning samt hverdagsstruktur

  • Ledsagelse til møder, aktiviteter, behandling mv.

  • Støtte til at indgå og opleve øget tryghed i fællesskaber.

  • Støtte til afklaring af job og uddannelsesmuligheder

  • Støtte og evt. ledsagelse til jobsamtale eller virksomhedspraktik

Vi tilbyder individuel vejledning, der både træner sociale og beskæftigelsesmæssige områder med det mål at:

  • Bidrage til, at borgeren kommer tættere på job og uddannelse

  • Styrke den enkelte borgers livskvalitet.

Vi arbejder med en samtænkt indsats på tværs af lovgivninger, hvor borgere kan modtage vejledning ud fra serviceloven, beskæftigelsesloven eller en kombination af begge.

Vi vægter en høj faglighed med udgangspunkt i nysgerrighed, teori og fælles refleksion.

Vores tilgang bygger på rehabilitering og recovery, brobygning til relevante aktører, uddannelse og arbejdsfællesskaber. Vi tror på, at dette skaber bæredygtige løsninger for borgere med komplekse problemstillinger. Målet er at styrke borgernes selvstændighed, trivsel og selvbestemmelse.

Om os
Vi er en arbejdsplads med stor ledelsesopbakning, hvor der er stor tillid til din faglige vurdering, sund fornuft og hvor der ligeledes er fokus på trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Vi er et tværfagligt team med bred erfaring inden for både social- og beskæftigelsesmæssige indsatser. Teamet består af både ergoterapeuter, socialpædagoger, socialformidlere og socialrådgivere. Hos os bliver du en del af et åbent og inkluderende arbejdsmiljø, hvor vi oprigtigt ønsker at lære dig at kende og finde løsninger i fællesskab.

Dine primære opgaver vil være:

  • Individuel vejledning og støtte til borgere med indsatser indenfor SEL §§ 82b, §85 og LAB § 91

  • Brobygning til fællesskaber, foreningsliv mv.

  • Dokumentation både i Fasit og Nexus

  • Deltagelse i møder med samarbejdspartnere, kollegaer, borgers netværk, mv.

Vi tilbyder:

  • Samarbejde og støtte: Vi holder ugentlige teammøder og tilbyder både faglig sparring og supervision – både planlagt og ad hoc.

  • Godt arbejdsmiljø: Vores ledelse bakker dig op og har tillid til dine faglige vurderinger. Der er fokus på trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø.

  • Indflydelse og forankring: Du får stor medbestemmelse og frihed til at løse opgaverne i dialog med borgerne og dine kollegaer – altid ud fra et rehabiliterende perspektiv.

Vi søger dig, der har:

  • Erfaring med borgere som har komplekse sociale og psykiatriske udfordringer.

  • Herunder borgere med autisme og/eller ADHD.

  • Erfaring med borgere der skal i job eller uddannelse.

  • Glæde ved at arbejde selvstændigt – men også i fællesskab.

  • Overblik, ansvarlighed og et godt kendskab til dig selv.

  • Positiv energi; som du bringer ind i teamet.

  • Kørekort (almindelig bil)

  • Tydelig og respektfuld kommunikation – både skriftligt og mundtligt.

  • Uddannelse eller bred erfaring i at arbejde ud fra rehabilitering og recovery.

Løn og ansættelsesforhold
Barselsvikariatet er på 30 – 37 timer ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst. Opstart er d. 1. April 2026, men gerne før.

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning og bliv en del af vores indsats for borgerne i Roskilde Kommune.

Ved spørgsmål kan du kontakte teamleder Mia Peter på 2495 4789.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Roskilde kommune, Rådhusbuen , 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/80dd367f-e389-43c5-abe3-8a7ee0b68232

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet