BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi nærmer os Barnets Lov og har derfor brug for flere hænder. Vil du bidrage til at sikre en forebyggende indsats og et stærkt tværprofessionelt samarbejde om udsatte børn og unge?
Børn og Unge søger dygtige myndighedsrådgivere 37 t/u med ansættelse hurtigst muligt.
"Alle børn og unge skal trives og blive hele mennesker. Alle børn og unge har evner og kompetencer, som de skal have mulighed for at udfolde og udvikle, både individuelt og i fællesskab med andre "– det er vores vision på børne- og ungeområdet i Roskilde Kommune.
I Børn og Unge vil du arbejde med myndighedssagsbehandling med afsæt i Barnets Lov, hvorefter vi blandt andet bevilger forebyggende foranstaltninger som familiebehandling, aflastning, kontaktperson eller i yderste konsekvens anbringelse. Dine arbejdsopgaver vil f.eks. være mødeledelse ved partshøringer samt opfølgnings- og netværksmøder, varetagelse af vagtfunktion, udarbejdelse af afgørelser, børnefaglige undersøgelser mv. Aktuelt forbereder vi os på ikrafttrædelsen af Barnets lov og de ændringer, den vil føre med sig.
Vi er optagede af de socialfaglige vurderinger, hvilket blandt andet betyder, at vi har et særligt fokus på en tættere opfølgning i en lang række indsatser i forhold til vores børn, unge og familier. Fokus på barnet, den unge og familiens netværk er en naturlig del af vores arbejde, og vi arbejder systematisk med inddragelse af netværket. Med den tætte opfølgning kommer vi også tættere på børnene og de unge, hvor vi sætter en ære i at afholde gode børnesamtaler med en tydelig inddragelse af barnet og den unges perspektiv.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Har kendskab til myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet
- Møder borgeren som din vigtigste samarbejdspartner
- Har flair for at arbejde tværfagligt og inddrage andre faglige perspektiver
- Er god til at bevare roen og holde fokus på opgaven
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i teamarbejdet
- Evner at nytænke dine arbejdsopgaver og besidder fleksibiliteten til at gøre det med kort varsel
- Har engagement og lyst til at arbejde helhedsorienteret med en ressourcefokuseret tilgang
- Arbejder systematisk og har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder dig:
- Fleksibel arbejdstid og fokus på medarbejdernes trivsel og et godt arbejdsmiljø
- Fokus på at skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv
- Grundig introduktion
- Faglig sparring og kompetenceudvikling tilpasset dine forudsætninger
- Et højt fagligt niveau hos humørfyldte og engagerede kollegaer i alle aldre
- Supervision med ekstern supervisor
- Afvekslende, spændende og komplekse arbejdsopgaver, der kræver, at du tør tage ansvar, skabe indflydelse og har evnen til at netværke bredt
- En stilling i en organisation med ambitiøse mål
- Et tilgængeligt og kompetent koordinator- og ledelsesteam
- Et job med mening!
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem DS/HK og KL.
Roskilde Kommune indhenter børne- og straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfristen er d. 21. november 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 28. november.
Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte afdelingsleder Sara Arvid på tlf. 2459 5563 eller afdelingsleder Louise Norsk på tlf. 2916 2756.
På http://www.roskilde.dk kan du læse mere om Børn og Unge i Roskilde Kommune.
Roskilde Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. august 2022.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=56e6a7f7)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Børn og Unge, Rådhusbuen, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937707