VKAREN.DK søger faglært jern- og metalmedarbejder til smedevirksomhed i Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

For vores kunde i Roskilde søger vi yderligere 1 faglært medarbejder indenfor metalbranchen med opstart hurtigst mulig. Smedevirksomheden har masser af spændende opgaver i vente, så for rette medarbejder vil der være mulighed for fastansættelse efter en periode på 3 måneder.

Jobbet:

En stor del af opgaverne består af traditionelle stålkonstruktions- og smedearbejde på værksted og montage. Opgaver kunne være produktion af spær, søjler, altaner, trapper, porte etc. til for eksempel boligselskaber eller nybyg.

Du skal være faglært jern- og metalmedarbejder, og det er en fordel, at du har nogle års erfaring inden for MAG-svejsning. Har du erfaring med TIG-svejsning er det et plus, men ikke et krav.

Arbejdstiden er som udgangspunkt fra kl. 7:00-15:30 mandag til torsdag og fredag 07:00-12:00.

Det er sjældent at der forekommer overarbejde, da virksomheden sætter en dyd i at planlægge deres projekter i samarbejde med deres kunder. Skulle der kommer periode med ekstra travlhed håber virksomheden, at medarbejderne ønsker at løfte i flok.

Din profil: 

  • Du har fagbrev som klejnsmed (eller andet metalfag)
  • Du har erfaring med MAG-svejsning (Certifikat 135+136+138)
  • Du har gerne gyldige svejsercertifikater – men ikke et krav
  • Du har kørekort B
  • Du har gerne truckkort – men ikke et krav
  • Du har varmt arbejde certifikat
  • Du taler dansk
  • Du har god tegningsforståelse
  • Du kan arbejde selvstændigt og er kvalitetsbevidst

Vi tilbyder:

Et varigt, alsidigt og udfordrende job i en virksomhed der er i udvikling, og hvor man forudser positiv vækst. Du vil indgå i et team på 20-25 dedikerede medarbejdere, hvor omgangstonen er humoristisk og uformel.

Din ansøgning:

Kan du opfylde ovenstående punkter, og er du interesseret i et vikariat som klejnsmed, glæder vi os til at høre fra dig. Send dit cv og en kort ansøgning til jobsjaelland@vkaren.dk, mrk. ”Klejnsmed”. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at henvende dig Karina Christiansen på tlf. 7015 2012 alle hverdage mellem 9.00-14.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VKAREN.DK - Roskilde, Jernbanegade, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004884

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet