Vores nye kollega? Vi søger en sygeplejerske til Hæmatologisk afdeling, afsnit M/AMB, Sjællands Universitets Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kære kommende kollega

Hæmatologisk afsnit M er et afsnit, som oser af dedikation til at udføre den bedst mulige sygepleje til patienter med en hæmatologisk sygdom. Vi er en sygeplejegruppe bestående af ca. 36 sygeplejersker og 4 social og sundhedsassistenter. Nogle er nyuddannet, mens andre har været i afdelingen i 12 år. Vi kommer fra alle steder i sundhedsvæsenet, hvilket gør os helt unikke. Der er altid nogle der ved noget, og sammen ved vi en masse. Vi er en faglig stærk personalegruppe og deler meget gerne ud af vores faglige erfaringer. Du kan bl.a. følge med i vores hverdag på vores Instagram profil: @haematologiskafsnit.m_suh.

Afsnittet rummer et sengeafsnit, dagafsnit og ambulatorie. Vi gør en dyd ud af, at alle er ansat i afsnit M, hvilket gør os stærkere ift. udfordringer og ift. at kunne følge en patient rundt i afdelingen. Men vi er også meget bevidste om betydningen af at føle, at man har en primær base. Din primære base vil være i ambulatoriet.

Ambulatoriet er et team på 9 sygeplejersker. Du vil her komme til at indgå i et helt unikt arbejdsfællesskab, hvor værdier som høj faglighed, ansvarlighed, respekt og anerkendelse er højt prioriteret og selvfølgelig er der også plads til at vi kan grine og joke.

Vi giver primært behandling til patienter med myelomatose, akut og kronisk leukæmi samt benigne blodsygdomme. Patienten er altid i højsæde og uanset hvilken behandling vi tilbyder, tilstræber vi altid at gøre hvert besøg unikt. Vi prioriterer, at hvert patientforløb er individuelt tilrettelagt og den gode relation, kontinuitet og medinddragelse er derfor essentielle begreber i vores sygepleje. Samtalen med patienten og dennes pårørende er en stor del af vores daglige sygepleje.

Vi har meget fokus på at tilbyde behandling i eller tættere på patientens eget hjem. Dette enten i samarbejde med hjemkommunen, lokal sygehuset eller hvor patienten eller en pårørende oplæres i selvstændigt at varetage behandlingen, se følgende artikel: Hjemmebehandling styret fra hospitalet

Hvad forventer vi af dig:

  • Uddannet sygeplejerske – gerne med minimum et par års erfaring
  • Lyst til at lære nyt og indtræde i et lidt ”nørdet” speciale
  • Evner at have mange bolde i luften og kan arbejde selvstændigt

Hvad kan hæmatologisk ambulatorium tilbyde dig udover nogle fantastiske kollegaer:

  • Et individuelt tilrettelagt onboardingprogram, hvor vi tager udgangspunkt i, hvad du kommer med af erfaring samt hvad du som minimum skal kunne mestre hos os
  • Har du ikke hæmatologisk erfaring, starter du med at være i sengeafsnittet i 5-6 måneder inden at du kommer i ambulatoriet
  • Kursus i medicinsk kræftbehandling – hvis du ikke har det
  • Faglig og personlig udvikling ved deltagelse i afdelingens udviklings- og forskningsprojekter, HÆM I, II og III kurser samt ”faglige interessegrupper”
  • Kollegaer og ledere der brænder for specialet
  • Et godt psykisk arbejdsmiljø med flere sociale arrangementer.

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse og vil se frem til at modtage din ansøgning

Ansættelse er pr. den 1. april 2024 eller efter nærmere aftale. Stillingen er en fastansættelse med weekendvagt hver 4. weekend og som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men kom gerne med et alternativ, hvis du har et andet ønske. I ambulatoriet arbejder vi 8-16/8-17, men der er også mulighed for at arbejde 9-17.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme og se afdelingen. Du kan ringe til oversygeplejerske Britta Schack, tlf. 47 32 48 80 eller souschef Mia Skoropa, tlf. 47 32 48 81.

Praktiske informationer: Løn i henhold til overenskomst og principper for lokal løndannelse

Ansøgningsfrist onsdag den 14. februar 2024

Ansættelsessamtale afholdes i start uge 9

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976931

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet