En 14-årig dreng blev kl. 16.00 standset på Ringstedgade i Roskilde, mens han kørte på et el-løbehjul. Ifølge reglerne for kørsel på el-løbehjul skal man være mindst 15 år for at køre alene, eller følges med en voksen på mindst 18 år, hvis man er under 15 år. Drengen kørte uden følgeskab af en voksen og bar heller ikke den lovpligtige hjelm.
Drengens værger blev underrettet om den ulovlige kørsel.