Kl. 12.30 kom en 16-årig dreng kørende på sin knallert på stisystemerne i området Mosestykket i Vindinge, Roskilde. Drengen stødte ind i politiet, der var på stedet i forbindelse med en anden sag.
En hundepatrulje tilkaldte færdselspolitiet, som vurderede, at drengens knallert kunne køre hurtigere end tilladt. Knallerten blev derfor medtaget til tekniske undersøgelser, som skal vise, hvor stærkt den egentligt kan køre.