En 20-årig mand fra Ringsted blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, hvor han er sigtet for vold begået natten til søndag foran en bar i Ringsted. Politiet mener, at den unge mand tildelte en anden mand flere knytnæveslag og spark.
Efterforskningen ledte til anholdelsen af den 20-årige tirsdag, da han blev identificeret som en mulig gerningsmand til voldsepisoden. Retten i Roskilde besluttede at fængsle manden frem til den 9. januar.