Kl. 7.45 blev en 30-årig mand fra USA anholdt af politiet på festivalpladsen. Manden blev sigtet for salg af euforiserende stoffer efter at være blevet tilbageholdt af festivalens personale.
Personalet bemærkede, at manden tabte en frysepose med piller i, hvilket førte til en nærmere undersøgelse. Den 30-årige blev fundet i besiddelse af 16,64 g kokain, 3,49 g hash, 2,75 g ecstasy samt flere poser med piller, som skal undersøges nærmere for at fastslå deres indhold.
Manden er nu sigtet for salg af euforiserende stoffer og tilbageholdt på udlændingeloven i 3 x 24 timer. Myndighederne behandler sagen og afgør, om manden skal udvises.