Kl. 17.05 blev en 39-årig kvinde fra Thailand anholdt på en massageklinik i det centrale Roskilde. Anholdelsen skete på grund af mistanke om ulovligt arbejde og ulovligt ophold, da kvinden ikke havde visum og opholdstilladelse til Danmark.
Kvinden er nu tilbageholdt af politiet, og hendes sag bliver vurderet af Udlændingestyrelsen. Samtidig undersøger politiet, om ejeren af massageklinikken, en 32-årig kvinde fra Vanløse, kan sigtes for at hyre ulovlig arbejdskraft.