En hændelse på Stændertorvet i Roskilde blev bemærket kl. 17.51, da en kvindelig forbipasserende så en mand parkere sin bil midt i et fodgængerfelt uden at gøre mine til at køre videre. Kvinden tog kontakt til manden og skønnede, at han var påvirket af alkohol.
Kvinden tilkaldte politiet og sørgede for, at manden ikke indtog yderligere alkohol, før politiet ankom. Da politiet nåede frem, var manden så påvirket, at han ikke kunne blæse i alkometeret. Den 54-årige mand fra Roskilde blev derfor medtaget til sygehuset for at få udtaget en blodprøve.