En 62-årig mand fra Roskilde blev kl. 09.21 tilbageholdt i et supermarked på Jernbanegade efter at have forladt butikken med en hammer og en flaske hvidvin uden at betale. Hammeren var gemt i mandens bukselinning, mens hvidvinen blev båret under armen.
Personalet i supermarkedet stoppede manden på parkeringspladsen, hvor en patrulje ankom og sigtede ham for butikstyveri. De stjålne varer blev leveret tilbage til butikken i god stand, og der var derfor intet erstatningskrav fra butikkens side.
Den 62-årige mand kan forvente at modtage en bøde i sagen.