Klokken 15.19 var der sket en sammenstød mellem flere biler på afkørselsrampen 31a Solrød S i det nordgående spor på Køge Bugt Motorvejen, hvilket resulterede i udsendelse af en ambulance til ulykkesstedet.
Tre personbiler var involveret i sammenstødet på afkørselsrampen til Roskildevej / Cordozavej, som blev afspærret under rednings- og oprydningsarbejdet.
En 29-årig mand fra Ringsted kørte ad afkørselsrampen og påkørte bagenden af en anden personbil, ført af en 35-årig mand fra Nørre-Asmindrup. Hans bil blev skubbet frem og ramte bagenden af en tredje personbil, ført af en 65-årig kvinde fra Roskilde. Begge bilister var stoppet i en kø, da de blev involveret i ulykken.
Den 29-årige blev teknisk fastklemt som følge af ulykken, men blev reddet ud og undersøgt på skadestuen. Han slap dog uden behandlingskrævende skader, ligesom de to andre parter, der blev tilset af ambulancepersonalet på ulykkesstedet.
Da den 29-årige var på skadestuen, blev der taget blodprøver for at undersøge for både alkohol og euforiserende stoffer, da politiet havde mistanke om, at han kunne være påvirket under kørslen.
Oprydningen på ulykkesstedet var afsluttet omkring klokken 16.30, hvorefter trafikken på afkørselsrampen kunne normaliseres. Politiet afventer nu resultaterne fra de udtagne blodprøver.