BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I HTSH (= Hjælp Til Selv Hjælp) arbejder vi udfra en rehabiliterende tankegang og efter en arbejdsgangsbeskrivelse, når vi rehabiliterer borgerne under SL§83a.
Vores ene aftenvagtsteam søger en ny ansvarshavende Social og sundhedsassistent, til daglig koordinering og styring af kørelister, samt at indgå som kollega i teamet, når de daglige opgaver skal løses hos borgerne. Teamet består af i alt 6 medarbejdere.
Vi arbejder med borgernes mål. Det er eksempelvis, når en borger udskrives fra sygehuset efter en knæoperation og har brug for hjælp til at mobilisere sig igen. Det første vi gør, er at spørge ind til borgernes mål. Herudfra støtter vi borgerne i deres rehabiliteringsproces, så de bliver så selvhjulpne som muligt.
Vi har et slogan som er: Går det galt og brænder på - så kommer HTSH.
Vi søger en social- og sundhedsassistent med erfaring eller lyst til at blive den nye ansvarshavende til aftenholdet (mandag og tirsdag ) på 32 timer/uge. Vi arbejder 5-2 med hver anden weekend (fredag, lørdag og søndag). Som ansvarshavende møder du ind før teamet og er i dialog med vores planlæggere og opretter på baggrund heraf dagens kørelister.
Du samarbejder også med den ansvarshavende på vores andet hold (onsdag/torsdag), samt med afdelingslederen i HTSH.
Har du humor, ben i næsen, øjne i nakken og ind imellem det lange ben foran?
Med andre ord: har du let til smil, er du selvstændig, kan du observere, og kan du lide at have både travle og ind imellem stille perioder? Så er du præcis den vi søger.
Lidt om vores aftenhold og vores forventninger til dig:
Vi dyrker fagligheden og vores samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, diætist, borgere og pårørende. Hos os er der altid nyt at lære og kompetenceudvikling sker løbende.
Vores borgere er i forløb på ca. 8-12 uger og derfor sker der hele tiden noget nyt.
Du skal trives med mange goddag og ligeså mange farvel.
Du skal kunne lide at arbejde om aftenen, køre i bil alene (der bliver stillet bil til rådighed i vagterne),
Du skal kunne lide at træffe faglige, selvstændige beslutninger og brænde for samarbejdet med dine kolleger.
Opstart og lidt om jobbet:
Hos os får du en grundig oplæring og introduktion til arbejdet som ansvarshavende. Der er fem gode kolleger, som altid vil hjælpe dig, samt planlæggerer, teamkoordinator og afdelingsleder. Derudover har vi et godt samarbejde med det andet aftenhold og vores tværfaglige kollegaer i dagfladen.
Vi arbejder også meget med kompetenceudvikling og i teamet har man i den grad mulighed for at bidrage med de kompetencer man har, indenfor de sundhedslovsindsatser som er dine styrker. Det du ser som faglige udfordringer, har du også rig mulighed for at arbejde med. Du vil på denne måde blive klædt på til at kunne løse opgaverne.
Har du lyst til at prøve et meget anderledes job?
Så send os en ansøgning, vi vil glæde os til at møde dig.
Lidt mere om HTSH rent organisatorisk:
HTSH teamet et udekørende rehabiliteringsteam, et stærkt tværfagligt team, der har borgeren og hele dennes livssituation i centrum. I vores team er kerneopgaven, at rehabilitere borgerne udfra deres egen mål, til større selvstændighed i hverdagen. Vi tager udgangspunkt i borgerens hverdagsliv og alle faggrupper i teamet understøtter borgerens rehabilitering i en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. Rehabiliteringsforløbende foregår i borgernes eget hjem, fx efter udskrivelse fra hospital, efter midlertidigt ophold, døgnrehabiliteringscenter eller ved visitation fra hjemmeplejen.
Vi arbejder ud fra en systematisk, evidensbaseret og rehabiliterende tilgang. Vi har en nøje beskrevet tværfaglig arbejdsgang, hvor tidlig opsporing af sygdom, triage og rehabilitering er i højsædet. Vi har et tæt samarbejde både med Rehabiliteringsafdelingen hvor borgerne ofte bliver udskrevet til HTSH forløb, der ud over har vi en tæt kontakt til vores palliative team og Akutteam.
Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes der straffeattest.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Ansøgningsfrist er den 26.3. 2024, kl. 12.
Ønsker du at høre nærmere om, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder af HTSH Jesper Valgreen: jesperbv@roskilde.dk, tlf. 2490 7630 eller Teamkoordinator Janni Nielsen: Jannimc@roskilde.dk, tlf. 3084 1487.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dbe401c7)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Akutpleje og rehabilitering, Hyrdehøj, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011855