Der har været en del problemer med unge mennesker, der fester offentlige steder udendørs i Roskilde, og det har politiet nu valgt at slå hårdere ned på, så der kan blive ro. Men nu frygter beboerne i andre områder af byen, at fester blot flytter til nye steder i byen.
Musik der spiller højt, fest, dans og sang natten lang har været til irritation for mange, der bor nær Roskildes parker eller Vigen Strandpark.
Derfor har politiet nu besluttet at slå hårdere ned på folk, som fester i netop disse områder.
Det er jo på sin vis meget godt, at der bliver taget hånd om problemet.
Men der er opstået nervøsitet for, om de festglade folk blot rykkere videre til andre steder i byen, hvor der ikke er en lige så stram linje, skriver Sjællandske Medier.
Til det understreger politiet, at uanset hvor man opholder sig, så er der regler, som skal overholdes.
Det gælder alle offentlige steder i naturen.
Hvis du er ung i Roskilde, så er det altså stadig muligt at mødes i sociale sammenhænge alle de offentlige steder i Roskilde.
I må gerne hygge jer, være sammen og nyde udelivet.
Men man skal være sammen på fornuftig vis uden at være generende overfor andre og larme, så det går ud over andre i områderne.