Klokken 12.15 blev politiet kaldt til stationscenteret i Roskilde, hvor en mand og en kvinde, begge berusede, var kommet i slagsmål med hinanden. De optrådte meget højlydte, og det blev vurderet, at de ikke kunne tage vare på sig selv. Som følge heraf blev de frihedsberøvet efter politiloven og taget med på politistationen. Begge blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, men blev senere på dagen løsladt.
Senere samme dag, klokken 21.21, måtte politiet igen rykke ud til en hændelse med det samme par. De havde lagt sig til at sove i en indkørsel på Fruegade i Roskilde, og stemningen blev hurtigt meget højtrøstet og aggressiv. Politiet bad dem forlade stedet, men endte med at anholde dem igen og tage dem med på politistationen.