Kl. 21.44 modtog politiet en anmeldelse om en brand i en ejendom beliggende i Baunehøjparken, Jyllinge i Roskilde. Politi og brandvæsen rykkede hurtigt ud til stedet.
Branden opstod i forbindelse med madlavning, hvor en gryde med varm olie gik i brand. Branden resulterede i omfattende varmeskader og sodskader på ejendommen.
Brandvæsnet fik slukket branden, men tre beboere på stedet blev kørt til kontrol på sygehuset.