En hændelse i Algade, Roskilde, blev anmeldt kl. 16.03, hvor en 35-årig mand fra Roskilde stjal en dåseøl i et supermarked. En ansat i supermarkedet stoppede den 35-årige mand og fik fravristet ham den stjålne øl.
Herefter gav den 35-årige mand den ansatte et knytnæveslag mod ansigtet. Tilfældigvis kom en af politiets ansatte forbi stedet i sin fritid og fik lagt butikstyven ned og fastholdt ham.
Den 35-årige mand blev sigtet for vold og taget med til afhøring.