Butikstyveri i Roskilde: Fire personer anholdt

dato

Klokken 14.51 anmeldte personalet fra et supermarked i Stationscentret i Roskilde et tyveri. Flere personer havde stjålet varer fra butikken, og en af de mistænkte løb fra stedet.

En patrulje mødte den mistænkte på Allehelgensgade, hvor han blev forfulgt af en medarbejder. Betjentene anholdt den 41-årige mand fra Roskilde, som blev fundet i besiddelse af en kniv og sigtet for dette. Han blev ført tilbage til supermarkedet, hvor han blev genkendt på butikkens overvågning.

De øvrige mistænkte opførte sig opfarende over for personalet, hvilket førte til, at endnu en patrulje blev sendt til Stationscentret. To mænd på 23 og 32 år og en 21-årig kvinde, alle fra Roskilde, blev tilbageholdt.

De fire personer blev sigtet for butikstyveri. De havde stjålet tre kasketter og ti Shaker Sport (vodkadrik) til en samlet værdi af 617 kr. De kan alle forvente en bøde i sagen.

Kilde: Politiets Døgnrapport