Politiet rykkede ud til et supermarked på Københavnsvej i Roskilde kl. 18.04 efter en anmeldelse om butikstyveri. Personalet havde tilbageholdt to mænd, der havde stjålet fødevarer og undertøj.
De to mænd, som er henholdsvis 23 og 21 år gamle, er rumænske statsborgere med bopæl i Lejre-området. Begge mænd blev sigtet for tyveriet og erkendte deres handlinger.