Politiet blev kaldt til et supermarked på Skomagergade i Roskilde kl. 15.32 efter et butikstyveri. En 39-årig mand fra Jordan blev taget i at stjæle varer for 66 kroner. Manden erkendte sigtelsen og blev sigtet for butikstyveri.
Det viste sig, at manden var søgt af Hjemrejsestyrelsen til udvisning, og han blev derfor hensat i arresthus til videre sagsbehandling af udlændingemyndighederne.