Cyklist svært tilskadekommen efter uheld med traktor

dato

kl. 10.05 skete et uheld, da en større gruppe cyklister kørte ad Pilehavevej mod syd, da en traktor med harve skulle passere gruppen. I forbindelse med overhalingen af cyklisterne kom traktoren helt over i venstre side af kørebanen, så venstre hjul kom ud i rabatten. Traktoren begyndte at slingre, så harven gyngede. En af cyklisterne, en 75-årig kvinde fra Roskilde, blev i den forbindelse ramt af harven og styrtede. Traktorføreren opdagede ikke, at han havde ramt cyklisten, så han kørte videre.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 75-årige kom alvorligt til skade. Hun blev kørt til sygehuset i ambulance, og patruljen afhørte cyklisterne, som var en pensionistgruppe på udflugt. Politiet fandt frem til traktorføreren, en 24-årig lokal landbrugsmedarbejder, som var rystet over ulykken. Han blev afhørt til sagen og testet rutinemæssigt for, om han var påvirket. Testen viste negativt resultat. Patruljen optog rapport om uheldet.

Den 75-årige kvinde bar cykelhjelm under styrtet, men var kommet svært til skade. Hun er indlagt under skærpet observation, og politiet følger hendes tilstand.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi